Bogligt begavet. Hvad skal man læse i ferien? Weekendavisens skribenter anbefaler ti bøger til sommerlæsningen.
De bedste bøger til sommerferien

Maleri: Johan Krouthén, Tre läsande kvinnor i sommarlandskap, 1908
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.
Velkommen til denne særlige sommerudgave af Bogligt begavet, hvor vores skribenter anbefaler bøger til de varme måneder. Gamle og nye, alle læst og præ-elsket, som det hedder i genbrugskredse.
Og jeg kan godt sige med det samme: Man får ikke læst dem alle; det er sådan, en ferie fungerer. Selv tager jeg tit en lang weekend op til min mor i Nordjylland med et par bøger og tænker, at de er ordnet inden mandag. Endnu er det ikke gået sådan.

Men jeg har dog formået at læse en fantastisk interessant bog af antropolog Sine Plambech, nemlig Global sex. Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme, hvor vi møder fire sexarbejdere (det, der i gamle dage hed prostituerede) fra Thailand og Nigeria. Den mest formidable er Sommai, der forlod sin fattige landsby for at arbejde i Pattaya og giftede sig med sin danske kunde Niels. Nu bor hun i Thy, sender penge hjem til familien og fungerer som en slags emigrantmatriark blandt thailandske kvinder, der har fundet sammen med danske mænd.
Ideen om den rene kærlighed – ubesmittet af penge og magt – er meget populær i Vesten, men Plambechs bog viser, at det er et temmelig ubrugeligt ideal for en stor del af verdens kvinder.

Sine Plambech: Global sex. Hans Reitzels Forlag.
Det var min sommeranbefaling; her kommer ni af mine kollegers. Nederst i artiklen kan man også deltage i en konkurrence om at vinde en bogpakke med halvdelen af anbefalingerne.

1. Klimalystlæsning
Anbefalet af Aske Munck

Man skulle måske tro, at denne signatur bryder med de stramme redaktionelle instrukser om at anbefale lystlæsning for at pådutte læseren lidt pligtstof. Men intet kunne være længere fra sandheden.
Noget af de mest underholdende, interessante og overraskende, jeg har læst i år, og som derfor bør komme en tur med på stranden, er intet ringere end en klimategneserie. For lederen af tænketanken The Shift Project, Jean-Marc Jancovici, og tegneren Christophe Blain, der stod bag den spidse og prisvindende Javel, hr. udenrigsminister, har nemlig fostret intet mindre end et klimategneseriefænomen med deres lystige og oplysende samtaledystopi Hvis verden skal bestå.
Det er en tegneserie, der med originale virkemidler forklarer vor kære klodes mest presserende problemer og formår at gøre knastørt lærebogsstof både sprødt og saftigt. Så ned i muleposen med den.

Christophe Blain og Jean-Marc Jancovici: Hvis verden skal bestå. Forlaget Fahrenheit.

2. Bedsteforældre og hunden Ib
Anbefalet af Klaus Rothstein

Hvis De har en sådan cirka toårig inden for læseafstand, bør De kende hunden Ib. Forfatteren Peter Nordahl og tegneren Rasmus Bregnhøi fortjener skulderklap for deres »rimeligt gode historier«, som alle har ret så skønne titler: Ib fodrer myrer, Ib tænker sig om en ekstra gang, Ib slukker brandmanden (ja, ikke branden, men brandmanden), Ib tager den skarpe sav, Ib læsser jorden af, Ib hjælper en and, Ib siger godnat til en gris, Ib speeder motoren op, Ib sniger sig ud til en zombie, Ib skruer støttehjulene af, Ib kan ikke holde det ud, Ib gynger højt, Ib tæmmer en lang høj bold, Ib går ud af bussen, Ib ser noget der blinker.
Ja, der er altid et eller andet sjovt, spændende, hyggeligt-uhyggeligt hverdagsdrama i Ibs hundeliv. Rimelig perfekt bedsteforældrehøjtlæsning.

Peter Nordahl og Rasmus Bregnhøi: Ib-bøgerne. Gyldendal.

3. Polsk stenrose
Anbefalet af Jørgen Herman Monrad

Hvis sommerrejsen går til Polen, kan jeg varmt anbefale en lille samling letlæste digte af den underfundige nobelprismodtager Wisława Szymborska (1923-2012). Lots hustru og andre kvinder, som den hedder, er oversat af ingen ringere end Janina Katz og Inger Christensen.
»I Heraklits flod er jeg en enkelt, en anderledes fisk,« står der så finurligt i et lille filosofisk digt. »Da dit navn blev sagt, var det, som faldt der en rose ind gennem vinduet. En rose? Hvordan ser en rose ud? Er den en blomst? Eller måske en sten?« står der så bittersødt i et lille kærlighedsdigt. Åh, den bog elsker jeg.
Mit eksemplar er slidt, for det har været med på mange rejser. Få selv fat på bogen, og læs den, selv hvis sommerrejsen ikke går til Polen, men blot til det nærmeste vandløb eller til det nærmeste rosenbed.

Wisława Szymborska: Lots hustru og andre kvinder. Brøndum.

4. Sommer i Torino
Anbefalet af Aksel Strandbygaard

Sommeren er en tid i familiens skød. Og bliver De træt af Deres egen, kan De søge tilflugt i Natalia Ginzburgs. Familieleksikon (1963, da. 2021) foregår i 30- og 40ernes Italien og skildrer Ginzburgs jødiske familie, en kultiveret og kaotisk bastion mod Mussolinis racelove:
Far Giuseppe, en kompromisløs biolog, hader sommerens varme og tvinger familien på bjergvandringer.
»Den morskab fanden skænker sine børn,« kalder mor Lidia turene. Hun går hellere rundt og synger romantiske ballader og drømmer sig tilbage til en svunden tid.
Anderledes handlekraftige er brødrene Gino og Alberto. De driver antifascistisk virksomhed og ender gang på gang bag tremmer til Giuseppes lige dele stolthed og sorg.
Og sådan væver Ginzburg elegant det intime sammen med historiens buldren, længe før nogen talte om Annie Ernaux, Knausgård eller autofiktion.

Natalia Ginzburg: Familieleksikon. C&K.

5. Tolstoj på jiddisch
Anbefalet af Kathrine Tschemerinsky

Jeg vidste ikke, at jeg gik og savnede en slægtsroman på jiddisch, men så dukkede Chaim Grades helt urimeligt oversete mesterværk op i en engelsk nyoversættelse. Normalt er det nobelprismodtageren Isaac Bashevis Singer, der fremhæves som den store fortolker af den østeuropæiske jødiske verden. Men Chaim Grade, som blev født i Vilnius i 1910, er en værdig rival.
Mens Singers historier emmer af komik og libido, så er det Tolstoj, man bliver mindet om, når man læser Chaim Grade. Hans store interesse var, hvordan tidens ideer indvirker på menneskers følelsesliv og handlinger. I Sons and Daughters befinder vi os i 1930erne i grænselandet mellem Polen og Litauen. Omdrejningspunktet er en familie med vidt forskellige ideer om, hvordan de skal leve. Skal de holde fast i den jødiske levevis eller assimilere? Skal de blive eller rejse til Moskva, Amerika eller Palæstina?
Efter Anden Verdenskrig endte Chaim Grade selv i New York, hvor han tilbragte resten af sit liv med at skrive om det jødiske liv, han havde kendt, og som forsvandt med Holocaust.

Chaim Grade: Sons and Daughters. Knopf.

6. Dyster ødegård
Anbefalet af Emil Leth Beiter

I foråret spåede det tyske magasin BILD, at denne sommer kunne være den sidste uden storkrig i Europa, og siden da er fremtidsudsigterne ikke ligefrem blevet lysere. En glimrende anledning til at læse tyske Kurt Tucholskys kortroman Schloss Gripsholm, en sommerfortælling fra 1931, der også fås på engelsk som Castle Gripsholm.
To tyske turister rejser ud af deres hjemland, hvor den politiske situation er anspændt, og indlogerer sig på et slot i Sverige. Her prøver de at glemme verden udenfor, indtil de bliver opsøgt af en forældreløs pige, der er flygtet fra et nærliggende børnehjem.
Fortællingen er til tider sorgløs, til tider melankolsk, til tider verdensfjern, men man mærker hele tiden en dyster baggrundsstemning, fornemmelsen af, at hovedpersonerne ikke har noget at vende tilbage til, og at verden aldrig vil blive som før – den perfekte bog at tage med på ødegårdsferie i 2025.

Kurt Tucholsky: Schloss Gripsholm. Ein Sommergeschichte. Diogenes.

7. Det ægte mulighedsrum
Anbefalet af Sarah von Essen

På alle fire af Miranda July handler om et rum, et ægte mulighedsrum, et eget værelse, i Californien, et sted på jorden, der kan føles uden for sæsonerne; et sted, hvor det altid er sommer. På det særlige motelværelse, hvor midtlivskrise- og roadtripromanen for en stor del foregår, kan alt ske, meget sker. Her længes romanens hovedperson, en kvinde midt i livet, og her udlever hun sin længsel.
På alle fire er en roman om en særlig generation, Generation X, der i hvert fald i dette hjørne af verden og et langt stykke hen ad vejen selv har valgt sin livsbane, og hvis midtlivskrise nok er en kliché, men ikke den gammelkendte forstadskliché. Temaet, længsel, er dog universelt, og July skriver klogt, originalt og virkelig skægt om udløsning og forløsning. På alle fire er en meget liderlig roman; her kan man virkelig tale om lystlæsning.

Miranda July: På alle fire. Politikens Forlag.

8. Fanø er finest
Anbefalet af Lars Bukdahl

Den perfekte sommerbog, forstået både som en perfekt bog at læse om sommeren og en perfekt bog om sommeren, er netop afdøde, blæret velskrivende Henning Mortensens mirakuløse roman Havside sommer fra 1993 – første bind i hans akrobatisk autofiktive serie om Ib Nielsen fra Horsens.
Men ikke skrevet som første bind i noget som helst, bare skrevet lige pludselig som en inspireret erindringsåbning tilbage til en magisk sommer i 1947, da otteårige Ib/Henning ferierede på Fanø med sin familie.
Uskylden kulmineret og punkteret i samme nu, derfra kan et liv overskues og genfabuleres omsider: »Der var lærker højt oppe i det blændende lufthav. En bekkasin kom tumlende fra højden med en snart brægende, snart trommende lyd, og det duftede tæt af sand, salt og harpiks (...)«

Henning Mortensen: Havside sommer. Gyldendal.

9. Rifs (næst)bedste
Anbefalet af Asker Hedegaard Boye

Der findes næppe noget bogmenneske, som ikke overvurderer egen kapacitet til ferielæsning. Forleden sendte min mor mig et foto af de bøger, hun skal have med i sommerhus. Gode værker, men får hun mon læst dem alle?
Måske, men selv ved jeg, at jeg bør sænke ambitionsniveauet: Blot én bog, måske halvanden, når jeg, realistisk set, mellem Djurs Sommerland og Sagrada Família. I år skal det være skønlitteratur, en dansk klassiker, titusindvis har stående i reolen i paperbackudgaven: Og andre historier (1964) af Klaus Rifbjerg.
Den kanoniserede og stadig ustyrligt veloplagte novellesamling er Rifs næstbedste bog (efter Den kroniske uskyld), jeg har engang læst halvdelen, og selvom det er årtier siden, husker jeg stadig samlingens bedste fortælling, »Frække Jensen«. Måske den bedste danske novelle i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Jamen er det virkelig alt, jeg kan nå hen over en langstrakt og soltung juli? Ja.

Klaus Rifbjerg: Og andre historier. Gyldendal.

Det var alt for denne gang. Jeg håber, ferien bliver god og lang. Her i journalistminerne knokler vi videre, og det sædvanlige Bogligt begavet-nyhedsbrev kommer således allerede i næste uge, hvor vi præsenterer de fem bedste bøger lige nu.
De kan tilmelde Dem nyhedsbrevet her eller skrive til mig med ris, ros og ferietips på msre@weekendavisen.dk. Jeg skal være i Kulhuse og på Amager i sommerferien, så hvis der sker noget familievenligt på de kanter, må man gerne sige til.
Sommerlumre hilsner
Marta Sørensen
Del: