Bogligt begavet. Jødehistorier, spilroman og adoptionsfortælling. Weekendavisen guider til tidens fem stærkeste bøger.

De bedste bøger lige nu

Maleri: Jove decadent af Ramon Casas, 1899

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Forleden aften sank jeg ned i min yndlingslænestol – et gylden-brunt lagerkøb med blødt sæde og brede, faste armlæn – og åbnede Theodor W. Adornos sene hovedværk Æstetisk teori (1970), endelig oversat til dansk af geniale Henning Goldbæk for Forlaget Klim.

Og så var det, et spørgsmål trængte sig på: For hvad er egentlig en god bog? En, man bare ikke kan lægge fra sig? En, hvor siderne bladrer af sig selv, læst på et åndedrag? Ikke nødvendigvis, ingen smiler sig igennem Adorno.

Jeg vil gerne slå et slag for den bøvlede bog: den bog, man læser lidt i, lægger fra sig, går rundt om, bliver forbandet på og kyler ind i væggen, glemmer man er i gang med, for så omsider at få den færdiggjort. Læsning kan (heldigvis) være en lystfuld beskæftigelse, men behøver ikke at være det. Kunst og tænkning må godt være vanskeligt. Det er ofte de værker, vi husker.

Her følger fem af tidens bedste bøger – nogle er nemme at gå til, andre kræver en større indsats:

1. Jødisk mosaik

Der er, naturligt nok, et stykke mellem historiske bøger på dansk, der hører hjemme på øverste internationale hylde. Men til den kategori hører Bent Blüdnikows Grænseløse jøder om forandringer og konflikter i 1700-tallets jødiske menigheder i Europa og Nordafrika.

»I den myldrende fremstilling kommer vi vidt omkring i en sjældent set nationalt grænseoverskridende fortælling, der bygger på et stort og sammensat kildemateriale, som Blüdnikow øser generøst af. Det er ret mageløst,« skriver vores begejstrede anmelder, historieprofessor Ulrik Langen.

Blüdnikow følger enkeltpersoner, familier og netværk, heriblandt Samuel Sumbel, der tilhørte den ældgamle jødiske menighed i Marokko, og i 30 år fungerede som sultan Sidi Mohammed Ben Abdallahs vigtigste politiske og økonomiske rådgiver. Sumbel undgik imidlertid ikke at blive spyttet på og ydmyget af muslimske marokkanere.

Lyder det kulørt endsige relevant? Det tør vist siges.

Giv den som gave til: den historieinteresserede, der som barn elskede Jan Löofs Min morfar er sørøver

Bent Blüdnikow: Grænseløse jøder

2. Fortryllende forbehold

I Gyrdir Eliassons kortprosa findes både ømhed og risiko for små og store katastrofer. Penselskrift byder på små fortællinger på tre-fire sider fulde af fortryllende indskud og forbehold som dette hos den let krænkede person, der aldrig har fundet nogen firkløver:

»For øvrigt har jeg ikke foretaget nogen videnskabelig analyse af, hvorvidt de, som finder kløverne med lethed, er mere lykkelige end andre, men selv giver de udseende af, at det forholder sig sådan.« Og så det indebrændte facit: »Siden dengang har jeg ikke værdiget en kløver et blik, hvor jeg har fået øje på den. Jeg gider ikke lade mig holde for nar i én uendelighed.«

I sin anmeldelse skriver Joakim Jakobsen: »Man ved ikke, hvad man får efter Eliassons effektive anslag i hver fortælling.« Det kan være en spøgelseshistorie, en skrøne, et sagn eller en samlivsscene i et køkken som hos Raymond Carver. En kafkask absurditet, en overvældende naturoplevelse, en barndomserindring om mormor med tøjklemmer i munden.

Giv den som gave til: ham, der gerne vil besøge Island, men altid ender med at leje det hus i Toscana

Gyrdir Eliasson: Penselskrift

3. Samtalestarter

Med bogen Hamas – Terror indefra er det lykkedes Magnus Ranstorp at kvalificere den i store træk udslukte samtale om krigen i Gaza. Den svenske terrorforsker fortæller historien om, hvordan en lille palæstinensisk gren af Det Muslimske Broderskab voksede til at blive en af verdens mest velhavende terrororganisationer.

Værket er et miks af historiske tilbageblik, analyser og personlige erindringer fra forfatterens egne møder med Hamas’ ledere, heriblandt stifteren sheik Yassin og senere leder Ismail Haniyeh, der for nylig blev dræbt i Teheran.

»Ranstorp indleder sin bog med en detaljeret beskrivelse af terrorangrebet 7. oktober 2023. Her på årsdagen er det svært at læse uden at få kvalme; der findes ingen episoder i nyere tid, hvor en nydelsesfuld morderisk sadisme finder sted i så kolossalt omfang,« skriver Klaus Wivel i sin anmeldelse, som slutter således:

»Har man fulgt nogenlunde med i de seneste 20-30 år, vil meget være genkendeligt i Ranstorps bog. Men den svenske forsker gør os alle en tjeneste ved at præsentere det i samlet og letlæselig form. Alle, der ønsker at udtale sig om denne konflikt, kan med fordel begynde her.«

Giv den som gave til: hende, der har opgivet at finde hoved og hale i krigen i Mellemøsten

Magnus Ranstorp: Hamas – Terror indefra

4. Gaming på papir

Johan Feierskovs gamerroman Multiplayer hjælper med at udfylde et hul i samtidslitteraturen, der ellers nogle gange kan føles hægtet af den teknologiske udvikling.

I den ambitiøse debutbog forsøger Guiden at få hovedpersonen Spiller, der får hjælp af helten Vauclair (som kan skifte skikkelse til hvad som helst), til at uskadeliggøre spilkarakteren Morten. Dog er sidstnævnte måske ikke den skurk, som Guiden ihærdigt vil have Spiller og Vauclair til at tro.

Dette spilunivers afbrydes stadig oftere af alvorlige fejlmeddelelser, har brug for patches, der kan reparere de mange glitches. De tekniske problemer indgår i romanen i form af illustrationer og grafiske manipulationer, der får bogsiderne til at gå i opløsning.

Dystopien tætner, og et mere poetisk og sanseligt sprog må fortrænge Guidens døde interfacesprog. Spilverdenen og karaktererne er ifølge vores anmelder Lasse Winther Jensen forløst »organisk og elegant«, og »grundlæggende fungerer bogens univers og koncepter storartet«.

Giv den som gave til: den nogle og 20-årige, der hellere tænder for sin PlayStation 5 end åbner en bog

Johan Feierskov: Multiplayer

5. What's in a name?

Med digtbøgerne do (2009) og eva+adolf (2011) samt romanerne Rosenvej (2012), Han (2014), Ophav (2019) og Citronbjerget (2023) og nu den selvbiografisk-essayistiske roman Min Kim har Eva Tind gjort grundigt op med adoptionsmyten og medvirket litterært til den aktuelle afvikling af dette anakronistiske system, præget af dokumentfalsk og manglende samtykke.

»Med Min Kim (...) samler Eva Tind nu trådene i et sitrende politisk og moralsk opgør. Romanen er på én gang personlig status og velanbragt litterær systemkritik,« skriver vores anmelder Klaus Rothstein.

Min Kim er navnet på en kvinde, forfatteren har kendt siden barndommen. De to blev adopteret til Danmark samtidig, holdt kontakt, før de mistede den og nu genoptager den. Mens Evas opvækst var stabil, har Min Kims været fuld af svigt. Begge er de låst til adoptionen – som Luke Skywalker, Harry Potter og Tarzan, bare uden superkræfter.

Min Kim er ifølge Klaus Rothstein skrevet med »dyb troværdighed i forurettelsen (...) og med enorm moralsk relevans og politisk aktualitet«: en bog om det tab, den identitet og eksistentielle ensomhed og de mysterier og hemmeligheder, der nok sættes på spidsen i adoptionen, men som er et universelt grundvilkår.

Giv den som gave til: den adopterede veninde

Eva Tind: Min Kim

Det var alt fra mig i denne ombæring. Men fortvivl ej, om blot to uger – eller rundt regnet 1,2 millioner sekunder – vil jeg igen tillade mig at forstyrre. Indtil da må De have god læsning, og skriv så gerne direkte til mig med fikse ideer på xahb@weekendavisen.dk.

Husk desuden at dele dette lille nyhedsbrev, alle interesserede kan skrive sig op til at modtage Bogligt begavet her.

Vi læses ved!

Asker Hedegaard Boye
Assisterende litteraturredaktør

xahb
(f. 1982) er cand.mag. i idéhistorie og har skrevet for Weekendavisen siden 2009. Han er sports- og kulturskribent samt litteratur- og teaterkritiker. Han har skrevet en lang række bøger om sport til både børn og voksne, blandt andet Spillets forvandling, Europæisk fodbold i 30 år (2019) og Om fodbold (2021).