Bogligt begavet. Et sexløst liv, civilisationskritisk naturdigtning og status over Ukrainekrigen. Weekendavisens anmeldere giver Dem tidens fem bedste bøger.

De bedste bøger lige nu

Maleri: Elizabeth liest af August Macke


Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I Frankrig findes et litterært dannelsesprojekt kaldet »Un livre pour les vacances«, en bog til ferien. Det går i al sin enkelhed ud på, at alle landets 5.-klasseselever sendes på sommerferie med den samme titel mellem hænderne: en nyfortolket klassiker udvalgt af Undervisningsministeriet. Denne gang er det dog ikke gået som planlagt.

Illustrationerne til årets bog, Jeanne-Marie Leprince de Beaumonts Skønheden og udyret, viste sig nemlig at være for skrap kost for de ministerielle censorer. Tegneren Julien »Jul« Berjeaut havde både afbildet alkoholiske drikke, mobiltelefoner, sociale medier – og kriminalitet. Han nægtede at tegne om, og så blev alle 800.000 eksemplarer af bogen trukket tilbage.

Hvad der imidlertid har været fraværende i den franske debat, er bogens tekst, der følger forlægget. Her kunne de franske børn have haft fornøjelsen af at læse om den søde prinsesse, der indespærres af et uhyre, der kun kan løses fra sin forbandelse og blive prins, hvis den tilfangetagne giver ham sit ja. En opbyggelig historie om succesfuld kidnapning og grooming, som juryen altså ikke anså som problematisk for tiårige.

Således opmuntret af tidens taskenspillermoral er det tid til at se på, hvilke ikketilbagetrukne bøger vores kyndige anmeldere har udpeget som tidens bedste. De kommer her:

1. Håbefuld registrering

En af dansk litteraturs vigtigste nyere stemmer er Nath Krause, der i digtsamlingen Trilogi både når at sympatisere med en tremmegris på flugt, følge en Toyota i forfald og botanisere løs hos den berygtede giftudleder Cheminova. Alene bogens tre deloverskrifter – »Incest er en besparelse, kannibalisme er en besparelse«, »Toyota Corolla« og »De bedste familier/Spræng fabrikken« – gør det vanskeligt ikke at dykke videre ned i det sitrende værk, der cementerer Krause som civilisationskritisk naturdigter:

»Der findes et ingenmandsland her,// mellem det vestjyske landbrug og pesticidefabrikken Cheminova. Tætte bestande af rødkløver oven på fabrikkens giftdepot,// ved Harboøre Tange, hvor der i 1960'erne blev deponeret rester fra produktionen./// Der er kviksølv i jorden,// kviksølv i grundvandet,/// Gåsepotentil. Engkarse i blomst ved rørskovens kant. Pilebuske skyder op af det våde, okkerfarvede mos.// Lærker synger over tagrørene. Vestenvinden er konstant.«

Samme nøgterne registrering fra et hyperspecifikt sted, aldrig uden håb, går igen i bogens øvrige dele om henholdsvis industriel svineproduktion og bilisme. Vores anmelder, Lars Bukdahl, kalder Krauses digtning for en ny måde »at forholde sig til – og drage digterisk omsorg for – det ikkemenneskelige leben på«.

Giv den som gave til: den læser, der ønskede, at Kim Blæsbjergs De bedste familier var et digt

Nath Krause: Trilogi

2. Krigsstatus

Det er efterhånden godt tre år siden, at russiske styrker invaderede Ukraine fra fire sider, mens en specialenhed på 300 faldskærmssoldater dryssede ned uden for Kyiv med én opgave: at pågribe og om nødvendigt henrette den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. 72 timer skulle denne specialoperation vare.

1.126 dage – og en million sårede og dræbte – senere er krigen fortsat i gang, men hvor står egentlig den russiske aggressor? Det svar forsøger en antologi, Rusland i krig – intention og militær evne efter Ukraine, at give svar på. Det grundige værk, redigeret af Forsvarsakademiets Jørgen Staun og Niels Bo Poulsen, vurderer, at vi i Vesten undervurderede den russiske befolknings kapacitet til at modstå lidelse samt Kremls evne til at sprede desinformation, mens vi overvurderede sanktionernes effekt.

Andre konklusioner i bogen – som vores anmelder, Ole Nyeng, kalder »ekstra spændende for de indviede« – lyder, at Ruslands styrker har vist klare begrænsninger i felten, ligesom landets sortehavsflåde har skuffet fælt. Heller ikke russernes luftvåben har leveret det, man kunne forvente. Droneangreb beskrives som et nybrud i krigen; cyberkrigsførelse har omvendt ikke spillet den ventede rolle.

Major Jesper Hein Olsen vurderer, at det russiske militær, når kampene stopper i Ukraine, vil kunne genopbygges på kort tid og kan blive en meget kapabel modstander i en fremtidig konflikt. Lektor Elias Götz konkluderer dog, at »Rusland ikke udgør en stor og umiddelbar trussel mod dansk territorium«.

Giv den som gave til: den militærinteresserede onkel

Jørgen Staun og Niels Bo Poulsen (red.): Rusland i krig – intention og militær evne efter Ukraine

3. Filmisk fodspor

Gerd Laugesen fortsætter med Hvis livet var en film – en selvstændig opfølger til Et øjebliks lykke fra 2021 – ufortrødent sin ambitiøse, befriende almenmenneskelige rejse i den afdøde veninde Nilis fodspor, denne gang til Istanbul, Rom, Paris og Kairo.

»Alle destinationer beskrives så uimodståeligt, at man selv får lyst til at pakke kufferten. Det hele kan lugtes, smages, fornemmes,« skriver vores anmelder, Amalie Langballe, der også kalder Laugesens værk »decideret beåndet«.

Undervejs møder vi blandt andet Rita, som går på filmskole med Nili i 1960ernes Rom, hvor filmstudierne i Cinecittà bugner af Hollywood-stjerner. Vi hører desuden om jegfortællerens egen kærlighedsaffære med en chauffør i Istanbul. Men er det virkelig sket? Laugesen dobbelteksponerer fermt og farer bevidst vild et sted mellem journalistisk research og romantisk digtning.

»I et landskab af samtidslitteratur, der har en tendens til at stille skarpt på snævre, Go’ morgen Danmark-venlige problematikker, er der noget vingesusende over en forfatter, der tør give sig i kast med et projekt, der kravler op på de højeste af de høje nagler,« skriver Langballe.

Giv den som gave til: filmnørden, der har svært ved at færdiggøre en bog

Gerd Laugesen: Hvis livet var en film

4. Tilfældets onde gud

Franske Laurent Gaudé har skrevet en ekstremt virkningsfuld roman om terrorangrebene i Paris fredag den 13. november 2015, da 130 mennesker mistede livet efter selvmordsbomber ved Stade de France, nedskydninger på restauranter og cafeer samt massakren og gidseltagningen på spillestedet Bataclan.

Vores lange, længst forsinkede kys følger således en række personer midt i de frygtelige hændelser: to forelskede teenagepiger, flere politifolk, en ung mor i nattelivet, sygeplejersker og et sæt tvillingesøstre, der fejrer deres fødselsdag på en fortovscafé. Alle taler i første person, og skiftene fra den ene til den anden er ofte umærkelige, »hvorfor det kommer til at føles, som om det er selve byens mylder, der henvender sig direkte til læseren«, som vores anmelder, Emil Leth Beiter, udtrykker det.

Bogen udviser stor empati for de sammenviklede skæbner. Fortællingens uhyre er ikke de unge mænd med automatvåben, men derimod »tilfældets onde gud«, som beslutter, hvem der skal dø. »Dette værk har potentiale til at blive en moderne klassiker (...). Igennem det hele prøver Gaudé aldrig på kunstnerisk vis at bemægtige sig fortællingen, han skriver så at sige med lette hænder,« skriver Beiter.

Giv den som gave til: det familiemedlem, som stadig husker, hvor de var den 13. november 2015

Laurent Gaudé: Vores lange, længst forsinkede kys

5. Nul sex

Den London-bosatte Sofie Hagen er en af meget få danske komikere, ja scenekunstnere med succes i udlandet – og så har hun ikke haft sex i 3.000 dage. Det sidste har hun skrevet en ikke særlig morsom, men til gengæld tankevækkende, modig og rørende bog om.

Får jeg nogensinde sex igen? handler om komikerens ufrivillige cølibat. Hagen beskriver, hvordan hun i dagbogsform reflekterer over sin situation. Interessen fra et engelsk forlag skaber panik. For hvem gider læse om et sexløst liv? Er der overhovedet andre, som har det på samme måde? Forfatteren gransker sin barndom og ungdom, sine tidligere forhold. Hun spørger både terapeuter og sexarbejdere til råds. Og derudaf opstår en nysgerrig og alvorlig bog om sorg, ensomhed, traumer, seksualitet og identitet.

Vores anmelder, Sarah von Essen, skriver om Får jeg nogensinde sex igen?:

»Jeg hader, at Hagen har fået sit hjerte knust, gud, hvor kan mennesker være rædselsfulde, men når jeg bliver mest fortvivlet og rasende på hendes vegne, husker jeg, at hun jo må være modigere og mere målrettet end de fleste. Ellers var hun ikke lykkedes med sin karriere.«

Giv den som gave til: den sårbare millennial

Sofie Hagen: Får jeg nogensinde sex igen?

I Frankrig får skolebørnene ingen bogfri sommer. I stedet for den kasserede Skønheden og udyret har undervisningsministeriet nemlig udvalgt en anden klassiker, Homers Odysseen, genfortolket af Murielle Szac og tegneren Catel. Det 2.800 år gamle epos om Odysseus' hjemrejse fra Troja byder blandt andet på udslettelsen af snesevis af soldater, en årelang og temmelig omklamrende ombejling af heltens hustru samt Odysseus' eget 12 måneder lange sidespring med en troldkvinde. Ganske opbyggeligt ...

Indtil vi skrives ved om et par uger, skal De være velkommen til at fyre tips, ris og råd afsted til xahb@weekendavisen.dk. Og husk nu endelig at dele nyhedsbrevet. Vi nærmer os 5.000 medlemmer i denne kreds! Det er lige så mange mennesker, som der bor i Kjellerup, Otterup eller Nykøbing Sjælland.

Og skulle De kende én, der gerne vil skrive sig op til at modtage Bogligt begavet, så er det lige her, det foregår.

Vi læses ved!

Asker Hedegaard Boye
Assisterende litteraturredaktør

xahb
(f. 1982) er cand.mag. i idéhistorie og har skrevet for Weekendavisen siden 2009. Han er sports- og kulturskribent samt litteratur- og teaterkritiker. Han har skrevet en lang række bøger om sport til både børn og voksne, blandt andet Spillets forvandling, Europæisk fodbold i 30 år (2019) og Om fodbold (2021).