Testamente. Russerne kommer ikke til at vende sig mod Putin og krigen i Ukraine. Men kan selvbiografisk litteratur fra russiske martyrer måske alligevel redde landets sjæl?
Dagbog fra skærsilden
Når man læser Pavel Kusjnirs dagbog og breve, kan man godt fornemme, at det er en pianist, der har skrevet dem. For det føles, som om hans tanker danser på papiret, akkurat som hans fingre gjorde det over flyglets tangenter. Hele tiden er de i bevægelse.
Man skal derfor være opmærksom, når man bliver præsenteret for hans iagttagelser og intertekstuelle referencer. Men hvis man holder fokus, bliver man belønnet med et musikalsk digt – eller måske er det snarere en poetisk symfoni – som kommer direkte fra forfatterens hjerte gennem den pulsåre, som han selv har skåret over. De facto begik Kusjnir da også selvmord. For han langede ud efter Ruslands erobringskrig i Ukraine og kaldte Vladimir Putin for fascist i flere videoer, som han selv uploadede på YouTube.
Del: