Bret Easton Ellis er tilbage efter 13 års pause, og han skriver stadig som en drøm. Måske faktisk bedre, bredere end nogensinde før.

For i romanen Skår lykkes det ham at samle alle sine tidligere værker op og ryste dem sammen til det, der måske ikke helt er et selvstændigt mesterværk, men så dog en slags grundtegning til hele forfatterskabet. Skår rummer, i én holografisk stump, alt det, Ellis er, har været og stadig står for, i én roman.