Bøgernes verden. Nyt fra andedammen.
Bogholderiet
Velux & de voksne
Det er aldrig for sent at debutere som forfatter. Og nu giver Velux Fonden en hjælpende hånd til det, de kalder »voksne 60+ med et længe næret ønske om at igangsætte et forfatterskab«. Formålet med udgivelsesstøtten er med fondens egne ord at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund, fremme handlekraften hos mennesker over 60 år samt bidrage til et meningsfyldt voksenliv.
De støttede udgivelser skal have almen interesse og høj almennytte og sætte fokus på Danmark som et demokratisk samfund. De vigtigste krav fra fondens side er, at forfatteren skal være fyldt 67 år, og at manuskriptet skal være færdigt, men endnu ikke trykt. Man kan også søge, selvom man endnu ikke er fyldt 67, men så skal man være »ude af erhverv« og kunne redegøre for særlige forhold, der kan betinge en undtagelse fra alderskriteriet, som fonden formulerer det.
Del: