Bøger er kedelige, hvis man spørger halvstore børn. Den seneste PISA-undersøgelse bekræfter, at læsning og fordybelse har lav prioritet. En del af medicinen kan være gode bøger. Læsning er nemlig altid læsning af noget, og vi ved fra undersøgelser, at børn vælger læsningen fra, fordi den tilbudte litteratur mangler spænding, humor, ny viden og fede tegninger.

Men faktisk er der mulighed for at få dækket disse behov. Ikke mindst hos myreflittige Kenneth Bøgh Andersen, som vanen tro er aktuel med hele to udgivelser: Nordiske guder og myter sammen med illustrator Kristian Eskild Jensen og desuden Er du bange for mørke?.