Bindestregs­feminismerne

Hvorfor bliver der ikke skrevet tendens-artikler, der samler, beskriver og undersøger den massive feministiske vending, der kendetegner litteraturen i Danmark? Det spurgte forfatter Olga Ravn i sidste uge om i et Facebook-opslag, som både er en efterlysning, en kritisk indvending og en ekstensiv læseliste:

»Bare inden for de sidste par måneder har Dy Plambeck udgivet Til min søster (Gyldendal), Mette Moestrup Til den smukkeste (Gyldendal), Kristina Stoltz Cahun (Rosinante) og Elisabeth Møller Jensen At se med egne øjne (Gladiator) om sin tid hos Kvinfo og Fries Before Guys deres take på en moderne ’Kvinde kend din angst’ til unge, En som os (Gyldendal). På den oversatte side landede i foråret udgivelsen af to markante amerikanske feminister næsten samtidig, nemlig Audre Lordes Der er ingen ærlige digte om døde kvinder (oversat af Shadi Angelina Bazeghi på Ovo Press) og Adrienne Richs Drømmen om et fælles sprog (oversat af Liv Sejrbo Lidegaard og Ditte Holm Bro på Ovbidat), og forleden udkom Nazila Vida Roxana Ghavami Kivis oversættelse af Shahrnush Parsipurs roman Kvinder uden mænd (Gyldendal). Toneangivende feministiske essayister som Roxane Gay (Grif) og Rebecca Solnit (Rosinante) er også kommet på dansk indenfor de sidste 12 måneder (...) Jeg undrer mig over, at fx litteraturredaktørerne, som traditionelt set er meget optagede af at afdække nye litterære trends, ikke har samlet denne for mig så tydelige feministiske tendens.«