Interview. Nogle gange er virkeligheden så langt ude, at skønlitteraturen gør den lettere at forstå. Så politologen Giuliano da Empoli skrev en skønlitterær bestseller om Putins vej til magten.
Bag Kremls kulisser
PARIS – Vladimir Putins autokratiske greb om magten i Rusland har udviklet sig i mere og mere paranoid retning, og det er der intet overraskende i. Det er en erhvervsskade, der stammer fra hans tid som chef for den russiske efterretningstjeneste FSB. For mens spionage handler om at indsamle præcise oplysninger, er målet med kontraspionage – Putins speciale – at ophæve paranoiaen til en dyd, så man altid er to skridt foran modstanderen.
Pludselig forstår man bedre Putins måde at tænke på. Og sådan er det med mange af anekdoterne og iagttagelserne i Giuliano da Empolis roman Troldmanden fra Kreml, som nu udkommer på dansk. Bogen er solgt i 500.000 franske eksemplarer og har modtaget nogle af de mest prestigiøse priser, heriblandt Le grand prix de l’Académie Française.
Del: