Anonyme patrioters brigade

Kun to kinesere har fået Nobelprisen i litteratur, og Mo Yan er en af dem. Alligevel er ikke alle hans landsmænd stolte. Nogle af dem er så lidt stolte, at de ønsker ham for en dommer, anklaget for manglende patriotisme.

I spidsen for et sagsanlæg mod Mo Yan står »Mao Xinghuo«, et navn, som må skrives i anførselstegn, fordi det er et pseudonym. Han (eller hun) kræver 1,5 milliarder yuan af Mo Yan, svarende til godt 1,4 milliarder danske kroner.

»Mao Xinghuo« har lagt sit sagsanlæg mod Mo Yan ud på Weibo, et af Kinas primære sociale medier. Dokumentet viser, at forfatterens værk er blevet undersøgt med en tættekam for at finde kompromitterende materiale.

Det er især gået ud over romanen Honggaoliang jiazu, på dansk De røde marker, der har den blodige krig mellem Kina og Japan frem til 1945 som et hovedtema. Et eksempel ud af mange fra dokumentet på Weibo: »S. 330: Forskønnelse af de japanske invasionsstyrker. Mo Yan skriver om en soldat i den japanske invasionshær, at hans ansigt er ’smukt, varmt, flot, venligt’.«

Bogen som helhed er ellers en rystende beskrivelse af den japanske besættelsesmagts ufattelige brutalitet mod den kinesiske civilbefolkning. Men man må medgive, at Mo Yans fremstilling af fortiden er en del mere nuanceret end den sort-hvide officielle historiografi.

Mange kinesere er tilsyneladende enige i, at Mo Yan har underskud på patriotismekontoen. Siden »Mao Xinghuo«, hvis rigtige navn ikke kendes, igangsatte sin kampagne, er antallet af profilens følgere på Weibo skudt i vejret og er nu oppe på 210.000, ligesom 8.000 angiveligt aktivt har støttet sagsanlægget.

I JURIDISK FORSTAND er søgsmålet mindre håbløst, end det lyder. I 2018 trådte »Lov om beskyttelse af helte og martyrer« i kraft. I paragraf 22 står der: »Det er forbudt at forvrænge, besudle, nedgøre eller benægte heltenes og martyrernes bedrifter og ånd.«

Lovens definitioner er forholdsvis brede, men det er underforstået, at den især har til formål at forbyde kritiske ytringer om kommunistpartiet i de tidlige år.

At de kinesiske myndigheder er parat til at bruge loven, har de vist ved flere lejligheder. I 2022 fik den undersøgende journalist Luo Changping syv måneders fængsel for at have kaldt kinesiske soldater, som de fremstår i en nylig film om Koreakrigen, for »dumme«.

Det er dog usandsynligt, at Mo Yan kommer til at lide en lignende skæbne. Han har tidligere – og i modsætning til den anden nulevende nobelvindende kinesiske forfatter, Gao Xingjian – vist tættere bånd til regimet, end mange fans i Vesten nok bryder sig om.

Da Mo Yan fik Nobelprisen i 2012, vakte han røre ved at forsvare kinesisk censur og sammenligne den med sikkerhedstjek i en lufthavn. »Jeg synes, den slags tjek er nødvendige,« sagde han dengang.

Det er derfor også interessant, at flere individer med tæt tilknytning til statsmagten er kommet til Mo Yans forsvar.

En leder i den statsejede engelsksprogede avis China Daily, som i et vist omfang henvender sig til udlandet, giver forfatterens kritikere drøje hug. »Internetplatformene har ikke andet valg end at vise den slags falske patriotiske numre, men det er spild af offentlige ressourcer,« ifølge skribenten, Li Yang.

Hu Xijin, en journalist, som i Vesten har et noget blakket ry som propagandist for regimet, er ligeledes trådt offentligt frem med et defensorat for Mo Yan. »Der er ingen tvivl om, at han er en af lederne af den moderne kinesiske litteratur, og at han som brobygger hjælper udlændingene til at forstå Kina bedre,« skriver han blandt andet.

MO YANS mest ubønhørlige kritikere synes at komme fra det anonyme folkehav – et udtryk for, at nationalisme er en vigtig kraft i det kinesiske samfund.

»Mo Yan er ligesom mange andre, der er blevet afsløret i tidens løb. De ved præcis, hvad Vesten gerne vil høre, og de foregiver at ville fortælle sandheden, men er i virkeligheden bare ude på at indynde sig over for Vesten,« skriver »Den Nyfødte Fe« fra Nanning i Sydkina.

»Ikke alene skal han sagsøges, han skal henrettes,« skriver en internetbruger, der kalder sig »Marsmanden«.

Et citat fra den kendte, nu afdøde taiwanske forfatter Li Ao er blevet gentaget flere gange i de seneste dage: »Hvis du ikke er parat til at forråde dit land, skal du ikke gøre dig håb om at vinde Nobelprisen i litteratur. Sådan er det i hvert fald for Kinas vedkommende.«

»MAO XINGHUO« er gået et skridt videre i sit felttog mod Mo Yan. I en besked, som angiveligt blev lagt på Weibo i september, og som siden da tilsyneladende er blevet fjernet, truer han eller hun med vold:

»Jeg vil fortsætte med at indrapportere Mo Yan i henhold til loven de næste fem år. Men hvis han om fem år stadig ikke er blevet straffet, vil jeg overveje at ty til voldelige midler.«

Imidlertid har »Mao Xinghuo« overset en vigtig pointe. Et sagsanlæg på 1,5 milliarder yuan ville angiveligt kræve forudbetaling af 7,5 millioner yuan for eventuelle sagsomkostninger. »Man griner så hårdt, at tænderne er ved at falde ud,« skriver en internetbruger ved navn »Admiral James«.

»Selv hvis han pantsatte sin kone og sine forfædres gravsted, ville han ikke have så mange penge,« lyder det sarkastisk fra en anden Mo Yan-støtte.