Alle valg er fravalg

Hvis det var mig, der skulle oversætte Amanda Gormans digt »The Hill We Climb«, kendt fra Joe Bidens præsidentindsættelse, til dansk, ville jeg stirre længe på de linjer, hvor Gorman oplister det, man trods USAs mange fejl kan sige af godt om landet: »that even as we grieved, we grew, / that even as we hurt, we hoped, / that even as we tired, we tried.« Især det sidste vers volder vanskeligheder, for det indeholder både et kristent budskab om udholdenhed, et anagramordspil og en af de mange bogstavrim, der er rygraden i Gormans poesi.

Mulighederne danser for mine øjne – sled/led? trætte/rette? udholde/udmatte? – men uanset hvad jeg vælger, kan jeg ikke få det hele med. I poesi er sætningens mening, ordenes klang og bogstavernes opstilling så tæt sammenvævede, at en oversætter umuligt kan genskabe alle tekstens lag på et andet sprog. I stedet må man pille teksten fra hinanden, se på, hvad det nye sprog giver af nye muligheder, og frem for alt vælge, hvilke aspekter af den oprindelige tekst det er vigtigst at genskabe. I Gormans tilfælde ville jeg nok prioritere bogstavrimet, fordi de er så afgørende for hendes spoken word-stil. Men hvis jeg vælger det til, må jeg nok vælge ordspillet fra. Alle valg er fravalg. Det ved oversættere bedre end de fleste.