Interview. Den algeriske forfatter Kamel Daoud gør op med både de hjemlige islamister, Vestens venstrefløjshykleri og arven efter kolonitiden. Og så plæderer han for litteraturens og seksualitetens frigørelse i Nordafrika.

Algeriets dårlige samvittighed

Det er ikke hver dag, man drikker kaffe med en dødsdømt mand. Og da slet ikke en mand, som i ingen rettænkende menneskers øjne har begået nogen reel forbrydelse – en forfatter, hvis eneste brøde er, at han er frafalden muslim og ikke vil finde sig i at blive påduttet en hel dyne af religiøse tabuer af sit hjemlands totalitære fundamentalister.

Men der er mildt sagt heller intet almindeligt over Kamel Daoud, den 47-årige algeriske forfatter, der i fjor havde held til at få idømt den imam, som havde udstedt en fatwa mod ham, en dom på seks måneders fængsel. Truslerne på livet falder jævnligt, men alligevel fortsætter Kamel Daoud ufortrødent sin verbale kamp mod de islamistiske fanatikere, som er i færd med at kvæle det åndelige frisind i store dele af den muslimske verden.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).