Anmeldelse. De københavnske saloner befinder sig i Anna Juuls køkken-alrum på Frederiksberg. Man lærer noget, men det halter med belysningen og den demokratiske samtale.
Ægte danskere
Collage: Mathias Hoeg. Kildefotos: Fryd Frydendahl, Scanpix
Jeg havde egentlig tænkt mig at anmelde en Poul Krebs-koncert, som jeg skulle have set på Fanø, men af årsager, som jeg ikke kan komme ind på her, skete det ikke. Ikke for at lave ækvivalenten til Facebook-opdateringen om, at man er »helt vildt ked af det«, efterfulgt af en trist smiley og et kommentarspor, hvor folk kondolerer uden at vide hvorfor, men ikke alle nyder at se deres mest intime livsdetaljer sprøjtet ud på print. Af samme årsag kan jeg heller ikke anmelde min sommerferie, selvom den har været grotesk ringe.
I anden forbindelse lykkedes det mig dog at lokalisere Inger Støjbergs »københavnske saloner«. Gammelt nyt, jeg ved det godt, men bær over med mig. De københavnske saloner befinder sig ikke i København, men på Frederiksberg, nærmere bestemt i mit køkken-alrum, og det er dette køkken-alrum, jeg vil anmelde. Jeg ved godt, at Ingers saloner nok mere skulle forstås som metafor end som fysisk sted, og at hun mener, vi er fine på den herovre i København; til dét er »salon« et godt ord med mange negative konnotationer. Hun har ret i antagelsen om, at vi er fine på den herovre, og lad mig komme med en lille anekdote, der beviser dette.
Del:
