Da jeg fik råd til bil, havde jeg for længst taget kørekort og glemt alt, så jeg ringede til en køreskole og bad om deres største pædagog i ubegrænset tid. I bilen ventede en mand, der aldrig skældte ud og ikke gjorde tingene sværere, end de var. Alene på parkeringspladser trænede jeg gearskifte og almindelig selvtillid. At skulle ud på den store vej til købmanden var en overvindelse, at køre op på benzinstanderens forhøjning blussende pinligt. På torvet i Svendborg trillede jeg op bag i en parkeret vogn og forskrækkede mor og datter, jeg kunne se dem ryge fremad med et lille hop.

I dag forstår jeg det ikke.