Avistid. Mette Frederiksen vil sætte skolelæreren fri. Vil hun virkelig gøre op med 30 års destruktiv detailstyring, spørger Dennis Nørmark.
»Jeg synes, man skal fjerne alle 4000 læringsmål«
»Som lærer er man en, der ved noget, en der kan noget, en myndighed, en autoritet,« indledte Mette Frederiksen sin tale ved Folketingets åbning. Udsagnet giver antropolog og forfatter Dennis Nørmark håb efter årtiers djøficering af ledelsen i hele den offentlige sektor.
»Der har været en forestilling om, at lærerne bare var automater der leverer undervisningen,« siger Dennis Nørmark i Avistid, hvor han forklarer, hvordan New Public Management har gennemsyret folkeskolen og ødelagt tilliden: »Lærerne fik den ultimative mistillidserklæring og begyndte at forlade folkeskolen«.
Martin Krasnik er vært, og programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.

Del:
