Avistid 1:1. Jakob Ellemann-Jensen om faderen, forventningerne og formandstiden, der sled ham i stykker.
Det mest ensomme i verden
Jakob Ellemann-Jensen gik ind i politik, fordi han ikke kunne lade være, fortæller han i Avistid. Men årene i Venstre og tiden som partiets formand sled ham i stykker. I en ny bog fortæller han, hvorfor Venstre er så svært et parti at håndtere, og hvorfor han, med sin familiemæssige fortid og klassisk liberale linje, måtte opgive at være formand: »Det mest ensomme job i verden er at være formand for Venstre. Det var det! Langt de fleste omkring dig, de ser dig gerne et andet sted.«
I samtale med Martin Krasnik fortæller Jakob Ellemann, hvordan forventningerne til navnet Ellemann bar ham ind i Folketinget, men samtidig blev det pres, der fik ham til at trække stikket fra politik.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
