
Vestens blinde øje
Interview. Det er tankevækkende så ensidigt vores civilisationshistorie er blevet fortalt, mener den britiske historiker Peter Frankopan, forfatter til den internationale bestseller 'Silkevejene'.
Måske er det for at overdøve de højrøstede brunchgæster og mylderet af legende børn, at Peter Sankopan hæver stemmen og på sit distingverede engelsk nærmest deklamerer: »Min bog er et forsøg på at anskue verdenshistorien fra den anden side. Lidt ligesom når fotograferne flokkes om Tom Cruise på den røde løber. Vi får femhundrede teknisk fine, men ensartede billeder. Det billede man virkelig husker er taget af den fotograf, der sneg sig om bagved og fik et skud af stjernens røv. Pardon my French!« .
Peter Frankopan, til daglig professor på Oxford Universitet og leder af dets Center for Byzantinske Studier, bevæger sig lige ubesværet i populærkulturens univers og i den tunge skolastiske verden. Det sidste vidner hans 750 sider store værk Silkevejene. En ny verdenshistorie om.