Jeg er et af de mennesker, der hellere vil binge artikler end binge den nyeste HBO- eller Netflixserie. Jeg vil absolut ikke forklejne de visuelle glæder, men jeg elsker at læse en artikel, hvor skribenten kravler ind i min hjerne og kilder mig ud af min vante tankegang eller præsenterer mig for forunderligt eller uventet nyt. Før internettet sad jeg på diverse biblioteker i timevis og kværnede tidsskrifter for at få ideer og finde baggrundsstof. I dag kan jeg sidde hvor som helst og stille min videnslyst med artikler i onlineudgaver af kendte tidsskrifter og de utallige nye af slagsen. Det gælder videnskabsmagasiner såsom Quanta, Nautil.us, Aeon Magazine, Mosaic, Edge og Public Domain Review for at nævne nogle få. Sidstnævnte byder på nørdede artikler om videnskabshistorie, kultur, litteratur og filosofi. En mindeværdig artikel gik tæt på bogen Retsforfølgelse og dødsstraf af dyr fra 1904 om Middelalderens tradition for at stille dyr for retten, hvis de havde forulempet mennesker eller forbrudt sig mod naturens love. En hane led den kranke skæbne at blive brændt på bålet, fordi den havde lagt et æg.

Print er dog ikke spor dødt for mig, og i de seneste år har jeg abonneret på det australske videnskabsmagasin Cosmos med den kække underrubrik The Science of Everything. Bladet har alle de klassiske printkendetegn med knitrende papir, lækre billeder og duften af tryksværte. Selv om tidsskriftet befinder sig inden for den vestlige kultur- og videnskabskreds, ser verden alligevel anderledes ud i et downunder-perspektiv. Selvsagt er her artikler om australsk forskning, flora og fauna; hvad skete der egentlig med landets megafauna såsom kæmpevombats? Her har også været flere artikler om det ambitiøse Square Kilometer Array-projekt, hvor Australien bygger et netværk af radioteleskoper til detaljeret granskning af himmelrummet.