DER er noget ensomt over Mostafa Chendid. Han sidder i sin stue på Nørrebro, omgivet af arabiske bøger fra gulv til loft. Der er ikke en centimeter luft tilovers. For ti år siden var han imam i Islamisk Trossamfund, epicenter for Muhammedkrisen, og omgivet af mænd, der så op til ham, søgte hans råd og lyttede til hans tordnende fredagsprædikener. I dag er han kun sig selv.

»Jeg er ikke engang en minoritet. Jeg er et enkelt individ. Der er måske 10 mennesker, der tænker som jeg. Og nu er du her for at skrive en artikel og få noget nyt, som folk kan læse. Og hvad så? Jeg er en intellektuel soldat for en stor idé. Og hvad så?«