PARIS – Endnu en gang er det franske satireblad Charlie Hebdo blevet ramt af en veritabel syndflod af mordtrusler på både mails og de sociale medier:

»Hvis I fortsætter sådan, skal I ikke komme krybende og flæbe, når jeres kroppe er blevet hugget i småstykker,« lyder én kommentar; en anden spørger utålmodigt, »om ikke der snart er nogen, der vil begå et nyt attentat«, mens en tredje istemmer, at bladet »fortjener en runde mere (...), da den første åbenbart ikke var nok«.