Lokalt. Vores syn på verden formes af det nabolag, vi ser den fra. Især de allernærmeste naboer ser ud til at påvirke, hvordan vi opfatter eksempelvis indvandring eller nationaløkonomi.
Herfra min verden går
»Hvis man leder efter et hjem på over 100 kvadratmeter til under 3,5 millioner kroner i København, bliver det enten et håndværkertilbud i Brønshøj eller en lejlighed i Ørestad.« Sådan beskrev en artikel her i avisen for nylig situationen for en aspirerende boligejer med et ikke-astronomisk budget i hovedstaden. Valget mellem den sydlige og den nordvestlige del af kommunen er ikke bare et valg mellem nybyggeri, metro og storcenteret Fields på den ene side og murermestervilla, S-bus og den lokale slagter på den anden. Det er også et valg mellem to forskellige nabomasser: mellem Ørestadens homogene flok af unge børnefamilier og Brønshøjs mere spraglede samling af lokalt indfødte, mellemøstlige indvandrere, pensionister og jyske tilflyttere.
Og det er, hvis man skal tro en række nyere politologiske studier, ikke noget ligegyldigt valg. De mennesker, vi bor tæt på, ser nemlig ud til at påvirke vores opfattelse af verden, forklarer Peter Thisted Dinesen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sammen med Kim Mannemar Sønderskov, som er professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, har han blandt andet undersøgt, hvordan andelen af indvandrere i et lokalområde påvirker beboernes syn på indvandring og tillid til andre mennesker, og hvordan lokal arbejdsløshed former opfattelsen af nationaløkonomiens tilstand.
Del:
