Når Kaspar Colling Nielsen ikke kan sove, ligger han i stedet og tænker på, hvordan det ville være at flytte på landet: »Altså jeg kunne jo få en gammel bondegård med seks hektarer jord for et par millioner, og hvis jeg så brugte yderligere to millioner på at anlægge sådan en ’Edens Have.’ D kollidere et forestiller jeg mig tit, hvordan jeg ville kuratere naturen. Hvilken skov, som jeg ville plante, hvilket å-system, som der skulle være,« Kaspar Colling Nielsen smiler l eden idt genert: »Min kæreste er fra landet og synes, at jeg har en helt naiv forestilling om hvordan det ville være at bo derude.«

Kaspar Colling Nielsens nyeste roman Det europæiske forår handler både om dem, der flytter ud af byen og dem, der deporteres ud af landet. Han skildrer et fremtidssamfund, hvor nutidens konflikter er eskaleret. I København er muslimerne spærret inde i ghettoer, i Mozambique har Danmark ordnet sin del af flygtningekrisen ved at bygge flygtningebyer af Mærsk-containere, og på Lolland er man i gang med at bygge et højteknologisk økosamfund op med fri adgang for alle, som kan lægge ti millioner i indskud.