Nogle gange kan det virke, som om terningerne i det store økonomiske spil er kastet på en måde, der giver nogle lande et forspring, der er umuligt at indhente for dem, der ikke har haft samme held. Før industrialiseringen i 1800-tallet tog fart i England og spredte sig gradvist til resten af kloden, var verden i flere tusinde år fanget i en fælde: Når nye opfindelser gjorde folk mere produktive, voksede befolkningerne, med det resultat, at der var flere munde at mætte, og den enkelte indbygger ikke blev rigere.

Det gjorde industrialiseringen op med. Nogle lande hoppede hurtigt på dens buldrende dampmaskine, mens andre først sent kom med, og det kan ifølge økonomerne forklare mange af de forskelle mellem rige og fattige lande, som vi ser i dag.