Analyse. Vesten og Rusland udveksler trusler og advarsler, men på slagmarken går det godt for Putin. Derfor kunne han bruge størstedelen af sin rekordlange state of the union-tale på at føre valgkampagne frem for krig.

Krig på ord

Joe Biden lagde ikke fingrene imellem, da han for nylig sagde sin mening om Vladimir Putin.

»A crazy son of a bitch,« lød fornærmelsen, som de fleste mennesker i Vesten nok er enige i, men som snarere har en undertone af afmagt end styrke, når det kommer fra USAs præsident.

Også fordi Biden dermed tyede til samme metode, som hans tidligere chef, Barack Obama, anvendte, da Putin annekterede Krim i 2014. I stedet for at håndtere Putin i virkelighedens verden satte Obama ham på plads i pressen.

Dengang sagde Obama, at Rusland var »en regionalmagt« og fik derfor ros i vestlige medier for at håne Putin. Selvom han ellers ikke gjorde det store for at stoppe den russiske præsident.

Da Rusland storinvaderede Ukraine for to år siden, kom der til gengæld en helt anderledes og konkret modstand fra USA og Vesten, som storforsynede ukrainerne med våben og hjalp dem med at påføre russerne en række nederlag. På slagmarken så det derfor lovende ud, lige indtil flertallet af de amerikanske politikere i Repræsentanternes Hus lukkede ned for våbenstøtten til Ukraine.

I cirka et halvt år har Joe Biden ikke været i stand til for alvor at bekæmpe Putins aggression med våben. Nu rykker russiske tropper frem, og Biden har set sig nødsaget til at angribe Putin verbalt.

Også i Europa har man for tiden travlt med at håndtere Ukrainekrigen retorisk. Den franske præsident Emmanuel Macron har i denne uge fået meget opmærksomhed på grund af sin udtalelse om, at han ikke udelukker at sende vestlige soldater til Ukraine. Pludselig fremstår han som en hardliner, selvom han måske er dén vestlige toppolitiker, som har svigtet Ukraine allermest.

Sædvanlige påstande

Retorisk har Vladimir Putin aldrig stået tilbage for de vestlige ledere, og det gjorde han heller ikke, da han torsdag holdt sin årlige tale til Den Føderale Forsamling, som svarer til en amerikansk præsidents state of the union-tale. I Rusland består Forsamlingen af begge parlamentets kamre, regeringen, medlemmer af Sikkerhedsrådet, førende medlemmer af Putins stab, ledende religiøse skikkelser, kulturspidser og toppen af det russiske samfund i det hele taget.

Som forventet kom Putin ind på Macrons seneste udmelding og præsenterede den som et af flere beviser på, at det i virkeligheden er Vesten, der er aggressoren i Ukraine, hvor Rusland blot forsvarer sin suverænitet. Samtidig hånede Putin den aktuelle europæiske diskussion om at være forberedt på et direkte russisk angreb mod et eller flere NATO-lande:

Vesten påstår, at Rusland angiveligt har planer om at angribe Europa. Vi forstår jo udmærket godt, at det simpelthen er vrøvl.

Vladimir Putin

»Vesten har fremprovokeret konflikterne i Ukraine, Mellemøsten og andre regioner i verden. Og nu påstår Vesten, at Rusland angiveligt har planer om at angribe Europa. Vi forstår jo udmærket godt, at det simpelthen er vrøvl,« sagde Putin.

Han fremførte, at det i stedet er Vesten, som overvejer at ramme vigtige mål i Rusland:

»Men vi husker, hvordan det er gået med andre forsøg på at angribe os. De er nødt til at forstå, at vi også har våben, som kan ramme mål på deres territorium,« fortsatte Putin og satte trumf på med sin yndlingstrussel om atomkrig og »civilisationens undergang«.

Han glædede sig med rette over, hvor godt Ruslands økonomi har klaret sig trods Vestens sanktioner, og spåede, at den snart bliver den fjerdestørste i verden. Tilmed bemærkede han, at Vesten var ved at miste sin indflydelse, og at G7-landenes økonomier er blevet overhalet af BRIKS-landenes samlede økonomiske styrke.

Valgkampagne for milliarder

I starten af talen holdt Putin et minuts stilhed for Ruslands faldne helte, og han roste hele det russiske samfund for at stå sammen og støtte »den særlige militære operation« i Ukraine. Men hurtigt kom han videre til indenrigspolitiske russiske problematikker, som fyldte langt størstedelen af den godt to timer lange tale; Putins længste nogensinde til Den Føderale Forsamling. Og den første, som blev vist på storskærmene i russiske skoler og på universiteter.

Sundhedsvæsenet, erhvervslivet, videnskaben, skolerne, ungdommen, fertiliteten og de traditionelle værdier, regional udvikling, kulturlivet, økologien, turistbranchen, luftfarten, jernbanerne, søfarten og så videre og videre igen.

Putin kom hele vejen rundt og uddelte en lang rækker gaver i milliardklassen. Det er det, han især gerne vil have russerne høre ham tale om op til sit femte præsidentvalg og fjerde genvalg om blot to uger. Selvom Putin stort set kan bestemme sit valgresultat, vil han nemlig gerne have befolkningens opbakning. Og han ved, at der som sådan ikke er mange stemmer i Ukrainekrigen.

De fleste russere siger godt nok stadig, at de støtter krigen, når man spørger dem til den. Men et flertal af de adspurgte er også fortalere for, at den straks bliver standset og afsluttet ved fredsforhandlinger. Det viser flere meningsmålinger fra det Kreml-uafhængige analyseinstitut Levada Center.

I virkelighedens verden er der dog udsigt til, at såvel Ukrainekrigen som Ruslands konflikt med Vesten vil blive ved, så langt øjet rækker. At Putin og vestlige ledere atter vil udveksle trusler og advarsler. Samt at Ukraine vil fortsætte med at miste sine territorier.

Blot halvanden uge efter erobringen af den vigtige by Avdijivka har russerne allerede flyttet frontlinjen til otte-ti kilometer vest for byen.