Møbelhandlerens amokløb

Colson Whitehead skriver med et drive, der bare pisker fortællingen fremad. 

Han kan ramme en tidsånd millimeterpræcist med dens musik, jargon, mode og politiske strømninger og skildrer mennesker og deres bånd til hinanden med stor nuancerigdom og følsomhed. Og så kan han hamre et plot sammen med tvist og nerve – selvom man, når man læser bind to i en planlagt trilogi, nok har på fornemmelsen, at vor protagonist vil komme helskindet ud af de dødsensfarlige situationer, han sætter sig selv og sine omgivelser i.