Samfund

Leder. Én dissident kan blive to, to kan blive en demonstration, som kan blive til flere. Putin og hans allierede ved, at et stort antal standhaftige mennesker på gaden i en vis periode vil ende med at vælte dem.

At rejse sig og dø

kras

ALEKSEJ Navalnyj forsvandt fra sit fængsel tæt på Moskva og tilsyneladende fra Jordens overflade først i december. Ingen vidste, hvor han var henne, hverken hans familie eller advokater. Tre uger senere dukkede han op i Straffelejr 3 i Kharp, en by nord for polarcirklen, der blev bygget af Gulag-fanger. Her placeres mennesker, der skal forsvinde. Men for Ruslands præsident Putin, beskyttet af et gigantisk sikkerhedsapparat og en manipuleret offentlighed, var det ikke nok. Navalnyj måtte helt væk. Og derfor døde han i hænderne på præsidentens håndlangere, præcis som både han selv og hans familie havde forudsagt.

NAVALNYJ var for farlig, selv isoleret i en afsides fangelejr. Og mordet viser, hvad Putin frygter mest. Ikke Vestens overlegne militære arsenaler, ikke økonomiske sanktioner og da slet ikke vestlige forsøg på at fremtvinge regimeskifte med magt. Nej, på trods af de underkuede russere, som i stor udstrækning støtter deres præsident, er det alligevel dem, Putin frygter mest: sine egne landsmænd.

kras
Martin Krasnik
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.
kras@weekendavisen.dk