Molly og Henry elsker hinanden, i hvert fald er de kærester, men adskilt af krigen, da historien begynder i januar 1940.

Hun er skuespiller og på vej vestover, mod Sverige, for sammen med sin trup at skabe sympati for Finlands ensomme sag, mens krigen raser. Han er journalist og ude ved fronten østpå, udsendt af sin avis for at følge de finske soldaters sejre og trængsler i den strid med Sovjetunionen, som eftertiden kender under navnet Vinterkrigen.