Læserbreve

Israels gigahack

Louise Kjær, strategisk rådgiver og tidligere udstationeret i Mellemøsten

I en tid, hvor udenrigspolitikkens tektoniske plader bevæger sig hastigt og i stadig mere uforudsigelige mønstre, er det forfriskende at læse Martin Krasniks forslag (WA #50) til opnåelse af varig fred i Mellemøsten. Chefredaktøren mener, at arbitrære landegrænser, optegnet af kolonimagter for 100 år siden, stadig skærer sig igennem etniske grupperinger på uhensigtsmæssig vis, og derfor med fordel bør genforhandles.

Selv tvivler jeg på, at det er »stregerne i sandet«, som udgør den største hindring for at opnå idealet om at »give de mellemøstlige befolkninger selvbestemmelse og autonomi på en måde, der følger deres etnicitet, religion og identitet«.

Historisk er det slægtsrelationer og tilknytning til storfamilierne, som definerer, hvad vi i Danmark kender som samfundsengagement. Så mon ikke Syriens alawitter, drusere og kurdere kerer sig mindre om linealstreger end om behovet for at genvinde og genopbygge tålelige livsbetingelser for deres slægt og klan i det landområde, de nu bebor, og som er blevet smadret af diktatur og stedfortræderkrig? I første omgang handler alt om overlevelse og om at hele dybe sår.

Her er et anderledes forslag: Hvad om Syriens nabostater tog en modig beslutning om at prøve noget helt nyt; at vende den anden kind til og vise barmhjertighed i form af en art Marshall-hjælp til Syriens genopbygning i en samlet mellemøstlig forsonings interesse?

Lidt af et pr-stunt, især hvis Israel turde gå forrest (Tyrkiet bærer allerede en stor humanitær byrde med husningen af millioner af flygtninge). Et socialøkonomisk gigahack, som ville overraske det måbende verdenssamfund og skabe en solid portion tiltrængt goodwill.

Det ville være klædeligt, hvis Israel ville tænke i fredelig, regional sameksistens. Et land, der har så meget at byde på, og som udmærker sig ved at have regionens klart højeste BNP pr. indbygger. Navnlig på grund af de store teknologiske vidensressourcer i blandt andet vand-, energi- og fødevaresektorerne. Noget, der er voldsom mangel på i Syrien og den enorme genopbygningsopgave, befolkningen står over for. Nabohjælp og samarbejde. Miraklernes tid er ikke forbi.

Dostojevskij-mysteriet

John Schmidt, pensioneret revisor

Sidste uges artikel »Ønsketænkning på kirkegården« i Weekendavisen Bøger (WA #50) om det smukke Fjodor Dostojevskij-monument på Assistens Kirkegård i København er både usand, tendentiøs, krænkende og nedgørende.

Jeg var personligt til stede ved Dostojevskij-monumentets afsløring i efteråret 2019 og er blandt de hundredvis af tankefulde gæster, som Weekendavisen offentligt håner! Journalist Asker Hedegaard Boyes afrapportering af begivenheden er uhyggelig ensrettet og enøjet – og fremtræder derfor hverken som et partsindlæg eller en rapport, men som et vinklet referat.

Oplevelsen af begivenheden ved indvielsen af Dostojevskij-monumentet var efter min opfattelse årets vigtigste kulturelle og historiske begivenhed med stor betydning for alle i Danmark. Den smukke fejring af verdensforfatteren Dostojevskij blev givet alle os danskere til inspiration. Når journalisten derfor alene fremhæver tre personer fra festligheden, omgår han behændigt virkeligheden og vinkler fejringen efter eget formål.

Det er krænkende journalistik og hverken dybdeborende eller undersøgende, men blot fornærmende over for de øvrige inviterede og højtprofilerede talere, der deltog på denne fine dag. Det er og bliver en manipulation. De fremmødte gæster mødte på dagen den passionerede kulturvejleder Caspar A. Jørgensen fra Kulturcenter Assistens, og også sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen holdt et indlæg og var med til fejringen. Blandt de øvrige talere kan nævnes den unge idéhistoriker Benjamin Marco Dalton, tidligere sognepræst og samfundsdebattør Leif Bork Hansen, samt Københavns daværende teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Dette burde have fremgået af artiklen, dersom man havde haft et bredere sigte med den journalistiske historie.

Den diskussion, som journalisten synes at ville fremme (det manglende videnskabelige belæg for påstanden om, at Dostojevskij skulle have besøgt Søren Kierkegaards grav red.), forekommer mig søgt og er måske blot udtryk for Boyes eget ønske om at vinkle en historie for at fremtræde interessant. Det burde også have været nævnt, at en gæst så særlig som den tidligere ærkebiskop af Canterbury, Rowan Williams, lagde vejen forbi med lykønskninger til skuespilleren Viktor Melnikov. Endvidere forties det, at der var et levende symfoniorkester, og et sangkor der løftede fejringen og gav et livligt indslag i »livets fest« for Dostojevskij!

Det blomsterløg, vi hver især fik, bærer jeg stadig med mig, for det er essensen af livet, som forfatteren gav os så fint, lige dér under den smukke indvielse. »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.« Det var for mig ikke blot en stor oplevelse, det var mere end det!

Jeg glædes stadig over begivenheden, hver gang jeg passerer det smukke monument i København. En bekræftelse på, at kunsten og litteraturen stadig eksisterer i fuld flor i København. Det vidner om, at der er noget, som er større end os selv! Vi kan kun glædes over, at København nu kan vidne om en kunstnerisk nerve ud over det sædvanlige. Forfatteren Dostojevskij lider ikke under, om han var der eller ikke var der. Det er litteraturen for stor til!

Superhelten Trump?

Jacob Vest, læser

Jeg mener, at USAs kommende præsident, Donald Trump, kan få en helterolle, hvis han vel at mærke sørger for, at ICCs arrestordren på den israelske præsident Benjamin Netanyahu bliver gennemført. Ligeledes bør alle verdensledere med Trump i spidsen sørge for, at arrestordren på Ruslands leder, Vladimir Putin, bliver udført.

Både Netanyahu og Putin har begået grove krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i henholdsvis Ukraine og Gaza (Palæstina), så det er kun ret og rimeligt, at disse to banditter bliver sat bag lås og slå resten af deres liv. Trumps image er på spil: Vil han blive husket som en af nutidens værste skurke, eller vil han stå tilbage som superhelten, der skabte retfærdighed i verden?

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.