Anmeldelse: Den store åbning. Merete Pryds Helles roman om alting og det hele bliver en lige så skrumlet som kælen Pixar-versionering af en stresset podcast og Ved julelampens skær.
En tsunami i et krus gløgg
Det er lumsk, når de kritiske karikaturer, som naturnødvendigt etableres i anmelderens bevidsthed, af en roman, der skuffer kæmpestort og alenlangt, viser sig blot at være objektive fakta om bogen.
Jeg noterede, at det ene hovedspor i Merete Pryds Helles energisk skuffende nye kæmperoman Den store åbning med de hurtige glimt og skitser af afgørende innovationer i menneskehedens historie, fra skriftsprog til chokolade, ligner et fiktivt og (flere steder rigtig fint og tæt skrevet) nedfald fra en fortravlet podcast. Men der ER sådan en podcast, fortæller pressemeddelelsen (synkront betyder vist bare samtidig):
Del: