Kort nyt. Hos nogle møgbiller arbejder hannen og hunnen sammen om at trille afføringskugler over stok og sten til en ukendt destination.
Møgbiller uden mål
Naturen er forunderlig, og der findes en niche for næsten alt. Tag nu møgbillerne Sisyphus fasciculatus og Sisyphus schaefferi, der ifølge ny forskning er de eneste dyr, der samarbejder om at flytte en større genstand uden at kende dens endelige destination.
Der findes talrige eksempler på koordineret samarbejde i dyreriget. Myrer er kendt for en sirlig samordning af transport af mad til deres tuer, mens sociale edderkopper hjælpes ad med at bære byttet hjem. I begge tilfælde ved dyrene, hvor de er på vej hen, men for de benævnte møgbiller er det anderledes.
Billerne samler afføring fra især store pattedyr til tætte kugler og giver sig siden til at rulle kuglerne væk, mens de leder efter det helt rette sted at begrave den dyrebare madpakke, hvor hunnen med tiden også vil lægge sine æg.
Det særegne optrin er studeret vidt og bredt, men i et nyt studie har biologer fra Lunds universitet i Sverige kigget nærmere på arterne S. fasciculatus og S. schaefferi i et forsøg på at forstå, hvorfor nogle møgbiller arbejder sammen, mens andre ikke gør.

Således er det hos talrige arter af møgbiller udelukkende hannen, der flytter rundt på den for billerne enorme afføringskugle. I andre tilfælde hægter hunnen sig fast til kuglen og lader sig transportere af hannen, hvis hun ikke går lige bag ham.
I tilfældet S. fasciculatus og S. schaefferi arbejder hannen og hunnen derimod sammen, og nu kan de svenske biologer med hidtil uset detaljegrad beskrive, hvordan det foregår.
Ved at studere billernes transportadfærd på små forhindringsbaner finder forskerne, at hannen og hunnen altid indtager de samme roller: Hannen går baglæns, mens han trækker i kuglen med sine forben; hunnen skubber kuglen i samme retning ved hjælp af sine bagben.
Når billerne mødte høje forhindringer – som også gør sig gældende i naturen – klatrede hannen konsekvent op først, mens han trak kuglen opad med forbenene. Hunnen stod indledningsvis på hovedet for at presse bolden op fra jorden, inden hun siden klamrede sig til kuglen, mens hannen trak den op.
Sammenlignet med enlige møgbillehanner var de samarbejdende par hurtigere til at krydse forhindringer.
Ifølge forskerne er de studerede møgbillearter de eneste kendte dyr, der samarbejder om at flytte føde uden at kende det konkrete mål for deres anstrengelser på forhånd.
The Guardian, 17. januar
Del:



