Hvad ville Michael Böss mon mene om, at jeg gav interviewet en overskrift, som indikerede en politisk dødsdom over statsministeren, spørger jeg konverserende. Vi er ved at sætte os til rette på min værts terrasse med kaffe, ostemadder og en voldsom sol, som pludselig beslutter sig for at fortrænge alle dagens bygeskyer.

Inden jeg tog den lange tur op til hans sommerhus på Fur, har vi kommunikeret lidt om interviewet på Messenger, så spørgsmålet om regeringens manglende livskraft er ikke hentet ud af det blå.