Denisova-menneskets kødfulde diæt

Det er kun knap 15 år siden, at denisova-mennesket – et dengang ukendt medlem af Homo-slægten – blev opdaget i den sibiriske grotte, arten er opkaldt efter.

Siden har videnskaben klarlagt, at denisova-mennesker mødte og havde sex med både Homo sapiens og neandertalere, som de er særligt tæt beslægtede med. Spor af denisova-dna i moderne mennesker viser desuden, at denisovanerne spredte sig over store dele af Østasien.

Den uddøde menneskeart er selvsagt genstand for massiv videnskabelig interesse, men med kun få kendte fossiler er det stadig begrænset, hvad vi ved – ikke mindst om denisova-menneskets levevis.

Nu kan et internationalt forskerhold føje nyt til fortællingen. I et videnskabeligt studie anført af kinesiske Lanzhou University og Københavns Universitet har arkæologer og antropologer udgravet og analyseret flere end 2.500 knogler fra Baishiya-grotten i det nordvestlige Kina. Grotten, der ligger i over 3.000 meters højde i det tibetanske plateau, er et af bare tre steder i verden, hvor der hidtil er fundet fossile denisova-rester. De to øvrige er den førnævnte Denisova-grotte i Sibirien samt Cobra-grotten i Laos.

De mange knogler fra Baishiya-grotten er så fragmenterede, at de er vanskelige at artsbestemme, men ved at kombinere traditionelle zooarkæologiske metoder med en mere moderne proteinanalyse kan forskerne nu gøre netop det. De finder, at langt hovedparten stammer fra blåfår; en gedeantilope, der også er udbredt i området i dag. Dertil kommer knoglerester fra store planteædere som yakokse, hest og uldhåret næsehorn, rovdyr som plettet hyæne, mindre pattedyr som murmeldyr samt fugle. Talrige knogler er knækket, inden marven er fisket ud. I flere tilfælde ser det også ud til, at skind er trukket af større dyr.

Og ikke nok med det. Blandt de mange knogler har forskerne også opdaget et ribben fra et denisova-menneske. Ribbensknoglen er det blot andet denisova-fossil, der er fundet i Baishiya-grotten. Knoglen er mellem 32.000 og 48.000 år gammel og dermed det yngste bevis på denisova-menneskets tilstedeværelse i den højtliggende grotte.

Der er foreløbig intet, der tyder på, at Baishiya-grotten på noget tidspunkt har haft besøg af andre Homo-arter end denisova. Det hidtil eneste andet denisova-fossil, der er fundet i grotten – et kæbeben – er mindst 160.000 år gammelt.

Frido Welker, lektor og molekylærantropolog ved Københavns Universitet og hovedforfatter til det nye studie, opsummerer essensen af de nye fund:

»Vores opdagelser viser, at denisova-mennesket var i stand til at nedlægge og udnytte en lang række dyr i området omkring Baishiya-grotten, og at det gjorde det muligt for dem at leve under ganske ekstreme forhold højt i det tibetanske plateau over en meget lang periode.«

Nature, 3. juli