Kort nyt. Forskere har observeret den hidtil længste svømmetur hos løver.
Vandløver
En trebenet løve og hans bror krydser en flod fyldt med glubske krokodiller og hidsige flodheste. Det lyder som begyndelsen på en vittighed, men er essensen af nye, opsigtsvækkende observationer i Queen Elizabeth National Park i Uganda.
Her har biologer fra australske Griffith University og amerikanske Northern Arizona University filmet de to svømmende rovdyr: et brødrepar, der som så mange andre hanløver lever sammen som nomader uden at være del af en større flok.
Forskerne har fulgt brødrene i flere år og blev mildest talt overraskede, da løverne pludselig gik i vandet en mørk nat i februar. 12 timer tidligere havde de to hanner tabt en territorialkamp til en flok hunløver. De var medtagede og på flugt.
Nu stod de ved bredden af Kazinga-kanalen, der forbinder Lake Edward og Lake George i det vestlige Uganda, trængt op i en krog.

Løver er pr. definition ikke de store vandhunde. Forskere har før beskrevet svømmende løver, men eksemplerne er få og turene typisk korte – ikke mere end knap 100 meter.
Nu rokker brødrene, der i øvrigt kendes som Jacob og Tibu, imidlertid ved forståelsen af løvers svømmeevner.
Forskerne beskriver, hvordan de to hanløver i tre forsøg krydsede kanalen og tilbagelagde omkring halvanden kilometer til vands. Under dyrenes anden tur opfangede forskernes overvågningsdrone et større termisk signal, der meget vel kan have været en krokodille eller en flodhest, med direkte kurs mod løverne. Det fik brødreparret til at dele sig i en Y-formation og ile tilbage mod kysten.
Kort efter stak de igen poterne i vandet og nåede denne gang hele vejen over på den anden side. Ikke mindst en imponerende bedrift af Jacob, der i 2020 mistede sit ene ben, da han trådte på en krybskyttes bjørnefælde.
Ifølge biologerne skal årsagen til løvernes usædvanlige svømmetur først og fremmest findes i hannernes jagt på mere venligt stemte hunner at kurtisere og parre sig med. Løvebrødrenes våde optrin beskrives i detaljer i en videnskabelig artikel, der foreløbig er accepteret til udgivelse i tidsskriftet Ecology and Evolution.
The New York Times, 14. juni
Del:
