Supermarkedsplanter

Foråret i år har ikke hidtil været overdrevent varmt, tørt eller solrigt – nærmest tværtimod. Men det kan nå at skifte, endda meget brat. Hvis vejret havde været (eller bliver), som det eksempelvis var i våren og forsommeren sidste år, ville vi allerede nu være godt inde i den tid på året, hvor man alt for ofte møder det forstemmende, nærmest deprimerende syn af planter, der står tørstende, slatne og døende i sol og blæst i og uden for visse butikker.

Det er først og fremmest ved supermarkeder, lavprisbutikker og byggemarkeder, at man kan møde dette triste syn og ikke, eller kun meget sjældent, på de mere planteprofessionelle steder såsom i egentlige havecentre og planteskoler. De har i de fleste tilfælde indretning, infrastruktur og gartnere eller andre uddannede og kyndige folk til at tage hånd om de levende varer.

Selvom planterne – herunder træer og buske – stadig er i live og ikke nødvendigvis har synlige skader og svækkelser på overfladen, kan dårlig opbevaring, mangelfuld vanding og deraf følgende udtørring godt have medført rodskader og lignende, således at planten ikke vil gro ordentligt – eller ligefrem gå ud, når den er blevet plantet ud i haven.

Tørke, skarp sol og blæst er ikke de eneste påvirkninger, der kan skade planterne – også det modsatte: Kulde og for meget vand som følge af styrtregn eller overvanding, der drukner planten, kan medføre ærgerlige skader.

Fordi synet næsten ikke er til at bære, har jeg adskillige gange venligt gjort en af de ansatte opmærksom på forretningens nødlidende planter, som ingen i biksen åbenbart har eller føler ansvar for. Mine ord falder som regel på klippegrund. Hvis det vand, der som svar blev lukket ud af ørerne i form af dårlige undskyldninger og ansvarsfralæggelser fra de pågældende, i stedet var faldet som regn over planterne, ville det have set mindre slemt ud.

EFTERÅRET er erfaringsmæssigt den sikreste årstid til plantning af træer, buske og meget andet, men den årstid duer jo ikke til blandt andet de enårige sommerblomster og drivhusets subtropiske, sarte vækster. Derfor er der en hel del, som nødvendigvis skal plantes her om foråret. Desuden er det i høj grad om foråret, at mange bliver inspirerede, vårstemte og får lyst til at berige haven med nye træer, buske og andre planter fremfor i et småskummelt efterår, hvor det meste er ved at belave sig på vinteren og i gang med at visne ned og kaste løvet. Om foråret kan man med nogle raske indkøb og sving i spade, greb eller graveske på få øjeblikke forvandle nogle halvdøde bede og triste kummer og krukker til et begejstrende blomsterflor.

Foråret, forsommeren og ikke mindst højsommeren kan rigtignok være en barsk tid for udsatte planter i små, mørke plastpotter, der uden hensyn til deres livskrav står udsat for tørke, solskin og blæst – det gælder også planter i krukker og potter i folks haver, der også risikerer at tørre ud og dø uden jævnlig vanding og pasning. Men i haverne ruller der kun meget sjældent, tilsyneladende næsten automatisk et nyt parti planter ud af en lastbil og ind på pladserne.

Det er besynderligt, at disse forretninger, der uden tvivl har et endog særdeles skarpt øje på bundlinjen – omsætning, svind og indtjening – ikke ofrer mere opmærksomhed på de planter, som de falbyder. Det er jo i værste fald værdier for mange tusinde kroner, der kan gå tabt.

Nogle vil svinge sig op til at tale om foragt for liv eller blot om ufatteligt spild og ressourcefrås, mens andre nøgternt vil nøjes med at konstatere, at det må være – eller er – en ufattelig dårlig forretning.

Det er ligesom med det ligeledes uudholdelige madspild, hvor varer, der ofte fremstilles langt herfra og fragtes hundred- og ofte tusindvis af kilometer, under stort og belastende forbrug af råstoffer og energi, blot bliver smidt ud.

Der kan godt være tale om planter fra de samme producenter og leverandører, men hvor behandlingen af planterne hos de handlende er meget forskellig – professionel hos de kyndige og fokuserede og det, der i gamle dage blev kaldt »stedmoderlig«, hos de sløsede og ufokuserede. Så kan kræmmerne have nok så meget forstand på boremaskiner, maling, skruer og gift. Det rækker bare ikke altid, når det drejer sig om at tage vare på levende planter.

»Supermarkedsplanter« er ofte billigere end de planter, man kan købe i havecentre og planteskoler, der har fagfolk ansat. Man kan let risikere at »købe katten i sækken«. Uanset om prisen er lav, er det altid dyrt at købe noget, der reelt er affald, fremfor sunde, gode planter, der er behandlet med den omhu, som både de levende vækster og køberen og dem, der i øvrigt skal nyde synet og de eventuelle frugter, fortjener.