De galopperende klimaændringer handler ikke kun om CO₂. Knap en tredjedel af den globale temperaturstigning siden begyndelsen af den industrielle revolution skal tilskrives udledningen af metan. Mens CO₂ kan overleve i atmosfæren i århundreder, nedbrydes metan på godt et årti. Til gengæld optager metan mere stråling og holder dermed bedre på varmen. Det betyder, at metan som klimagas er 85 gange mere potent over 20 år sammenlignet med CO₂.

Der er derfor meget at vinde ved at bremse og reducere udledningen af metan, der fortsat stiger år for år. Mere end halvdelen af emissionerne er menneskeskabte og kommer fortrinsvis fra kvæg, den fossile brændstofindustri og affaldssektoren.

En stor del af udledningen kan mindskes ved at tætne alverdens rørledninger, producere mindre oksekød og ved slet og ret at brænde gassen af, så den omdannes til CO₂ og dermed er mindre potent på kort sigt.

Skal metan forbrændes, kræver det imidlertid en koncentration på mindst 40.000 ppm (parts per million). De fleste menneskeskabte metanudledninger har en lav koncentration af gassen på under 1.000 ppm.

Sådan ser der ud inde i reaktoren, der kan nedbryde metan.
Sådan ser der ud inde i reaktoren, der kan nedbryde metan. Morten Krogsbøll

At indfange så små mængder er notorisk vanskeligt, men nu præsenterer forskere fra Kemisk Institut på Københavns Universitet og virksomheden Ambient Carbon en ny, lovende metode, der i foreløbige forsøg opkoncentrerer lave koncentrationer af metan i luften og siden nedbryder gassen med stor effektivitet.

Kemikerne har udviklet en reaktor, der efterligner metans naturlige nedbrydningsproces, men gør det 100 millioner gange hurtigere end de 10-12 år, det tager i atmosfæren.

I reaktoren bruges UV-lys til at spalte klormolekyler til atomer, der på ingen tid lokaliserer og reagerer med selv meget lave koncentrationer af metan i luften. Reaktionen bryder siden metangassen ned til CO₂, kulmonoxid og brint.

Foreløbig har forskerne testet metoden i en mindre reaktor i laboratoriet, der indtil videre kan fjerne op til 88 procent af metanen i den luft, der behandles i anlægget.

Næste skridt bliver udviklingen af en 12 meter lang prototype, der efter planen skal kunne kobles til ventilationssystemet i en stald med husdyr og siden indfange og rense luften for metan.

Environmental Research Letters, 18. december

Københavns Universitet, 18. december