Nyhedskriterier. Hvornår har De sidst læst en god nyhed i medierne? Nej, vel? For intet er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Det varmere klima giver faktisk saftigere figner

I sidste uge kunne flere medier berette, at omtrent hver femte dansker ikke orker at følge med i nyhedsstrømmen, fordi der er så mange dårlige nyheder. Det er, som om der aldrig sker noget godt længere.

Og ærlig talt, jeg forstår udmærket de danskere. For efterhånden er det blevet sådan i den vestlige verden, at selv gode nyheder absolut skal præsenteres som dårlige.

Tag nu nyheden om, at der er blevet færre kinesere. I 2022 faldt befolkningstallet i Kina med 850.000, hvilket ifølge DRs korrespondent Philip Róin er noget af en overraskelse, eftersom demograferne først havde forventet en skrumpning fra 2030erne.

På vores breddegrader burde det gælde for en god nyhed. Det er jo ikke, fordi der mangler kinesere; der er stadig over 1,4 milliarder af dem. Og af hensyn til klimaet, biodiversiteten, Taiwan, tibetanerne og uighurerne synes jeg nok, at der var basis for at glæde sig her.

Men nej. For hvordan mon DR valgte at vinkle nyheden på sin hjemmeside? »Kinas befolkning er begyndt at skrumpe, og det giver dystre udsigter for økonomien«, lød det. Samme tilgang havde CCN: »Eksperterne advarer om, at trenden, hvis den fortsætter, også kan frembyde et problem for resten af verden, fordi Kina som verdens næststørste økonomi har afgørende betydning som vækstmotor«, lød det ildevarslende budskab. Ikke et ord om uighurerne.

Men det værste er næsten, at hvis vi forestiller os, at den kinesiske befolkning i stedet var eksploderet, og økonomien havde hamret derudad, så ville det jo heller ikke have resulteret i en god nyhed. Nej, så ville man have kunnet læse en foruroligende historie om de forfærdende konsekvenser for klimaet og miljøet af, at verdens folkerigeste nation ekspanderer. Så hvis det går godt for økonomien, går det dårligt for klimaet, og hvis det går godt for klimaet, går det dårligt for økonomien: Kort sagt det går altid dårligt.

MEN DET er ikke den eneste grund til, at alle nyheder er dårlige nyheder. En anden grund er, at det regnes for umoralsk at glæde sig over de positive afledte konsekvenser af dårlige nyheder. Jeg ved det fra mig selv: I min have står en bornholmsk figen, og i mange år var det højst et par frugter, som nåede at blive spisemodne, inden sommeren var forbi. Nu har det varmere klima betydet, at jeg kan høste en spand hvert år. Men kan man se den nyhed for sig i en seriøs avis: »Godt nyt: Det varmere klima giver flere og saftigere figner i Danmark?« Jeg tror det ikke.

På samme måde er det ikke i orden at glæde sig over, at verden kun kan gå under én gang. Når Berlingske forleden kunne fortælle, at »Klodens dommedagsur er tættere på apokalypsen end nogensinde før«, så der nu kun er 90 sekunder til »midnat«, hvor Jorden går under i en atomar »global totalkatastrofe«, så er det utænkeligt, at avisen i samme artikel ville tilføje: »Det har dog den positive implikation, at klimakatastrofen i givet fald bliver afblæst, eftersom Jorden alligevel går under. Det vil heller ikke længere være nødvendigt at afskaffe store bededag for at skaffe penge til Forsvaret.«

MEN DER er også en tredje grund til, at nyhedsbilledet er så sort: Og det er de mange nyheder om problemer, man ikke ved, man har – men snart kan få.

De foruddiskonterede dårlige nyheder kunne vi kalde dem.

Ekstra Bladet kunne for eksempel i sidste uge berette, at en million danskere er i farezonen for at have et livstruende højt blodtryk, men at halvdelen af dem ikke ved det. Og kunne man tilføje – måske på grund af Ekstra Bladet heller aldrig finder ud af det – artiklen er bag betalingsmur.

Og selv hvis disse danskere ikke har for højt blodtryk, så har de meget muligt lungekræft, som i sygdommens tidlige stadier ofte er symptomfri, hvorfor i omegnen af 3.700 af os vil være døde af den, inden året er omme. Derfor ser Dansk Lunge Cancer Gruppe naturligvis gerne, at der bliver indført et nationalt screeningsprogram for tidligere og nuværende rygere, men inden man lader sig begejstre, er det måske værd at overveje, om pengene var bedre anvendt på at screene vordende forældres gener, da de kan være bærere af sjældne, alvorlige og arvelige lidelser, sådan som Dansk Selskab for Genetisk Medicin foreslår, eller om man snarere burde bruge penge på at screene den voksne befolkning for type 2-diabetes, som Diabetesforeningen arbejder for, da 360.000 danskere skønnes at gå rundt med forstadier.

MED ANDRE ord: De ulykker, der allerede har ramt, er for intet at regne mod de ulykker, som kan ramme i fremtiden.

Og desværre er der ikke udsigt til, at vi går mod lysere tider. For alt for mange har interesse i at male fanden på væggen: patient- og interesseorganisationer, der ønsker flere ressourcer, regeringer, der ønsker mere magt og derfor taler kriser op, og medier, der ønsker flere læsere, lyttere og seere og derfor overdramatiserer.

»Men er der da slet intet at glæde sig over?« spørger De måske mismodigt. Jo da. Hvis De har læst denne kommentar, er De ikke død. Endnu.