2010erne var en besynderlig tid i dansk jazz. I én del af det centrale København forsøgte ivrige entreprenører at rekonstruere 60ernes guldalder ved at genåbne Jazzhus Montmartre. I en anden del, få hundrede meter væk, kaldte den nye chef på Jazzhouse til kamp mod det lille genremiljøs traditionalister; han ville sprænge i stykker for at skabe nyt.

I radioen lærte vi at tænde for P8 Jazz. De unge værter spillede guitarmelankolikeren Jakob Bros stilskabende Balladeering, mens en ny udgave af nordisk minimalisme begyndte at tage form i øvelokalerne. Girls in Airports, Bremer/McCoy og Svaneborg Kardyb blev nye stjerner på en scene, der fik mindre og mindre travlt med at kalde sig selv for jazz.