A la carte. Julehygge, ikonisk tv fra skatkammeret, samisk kunst og en hiphopper, som er blevet fløjtenist. Denne uges anbefaler er Anna Raaby Ravn.
Kulturanbefalinger
Billedkunst
Rensdyrjagt
På den anden side af Øresund, i Malmø, ligger Moderna Museet, og her er ofte velkuraterede udstillinger af internationalt format. For tiden kan man blandt andet opleve Anders Sunnas Illegal Spirits of Sápmi, der høstede en hel del anerkendelse på Biennalen i Venedig i 2022 og siden er blevet en del af Malmø-museets faste samling. Sunnas værker er monumentale; et af dem, Installation view, er mere end 20 meter langt og er en slags tidslinje i fem kapitler: et maleri pr. årti siden 1970erne, farverne er klare, motiverne er figurative, mens ansigterne er slørede, næsten spøgelsesagtige.
Det handler om Sunnas samiske slægt, deres kamp for at blive anerkendt som nomadisk folk, for at få lov til at holde fast i deres samiske sprog, kultur og traditioner, heriblandt rensdyrjagten, deres livsgrundlag. Billederne er sat sammen i en særlig trækonstruktion, der også udgør et arkiv: et ringbind for hver juridisk sag, Sunnas familie har været involveret i. Som besøgende må man gerne bladre løs i de blå og røde mapper. Jeg kender personligt alt for lidt til samisk kultur og historie, til det folk, der er en del af både Norge, Sverige, Finland og Rusland, og Sunnas værker er et virkelig dragende og oplysende sted at starte.
Moderna Museet, Malmø.

Julemarked
Gløggeri
Det er blevet den tid på året: julemarkedernes tid. Det kan være noget nær umuligt at hygge sig, virkelig hygge sig, når man skal og tilmed fryser, men der er så utroligt mange julemarkeder rundtomkring i landet, ingen går fri, så man kan lige så godt overgive sig. Og udnytte, at man må drikke virkelig stærk spiritus fra morgenstunden, hvis der bare er lidt rosiner og en kanelstang i koppen. Eksempelvis på julemarkedet på Værnedamsvej i København. Det er et af de næsten lidt for lækre. De lidt for dyre butikker med keramik og unik brugskunst i beige nuancer er rykket ud på gaden, men man kan vinde virkelig stort i tombolaen. Ved Lygten i Københavns Nordvestkvarter er der æbleskiver og en mere ærlig brunt værtshus-stemning, andres gamle legetøj kan blive børnenes julegaver, bæredygtigt og billigt, mens man på Østerbros ØsterGro, en tagfarm i byen, kan forsyne sig med lokale lækkerier, frøblandinger og grøntsager. Man kan også – og det er virkelig hyggeligt – hilse på tagfarmens høns og kaniner. Den Grå Hal på Christiania er en julemarkedsinstitution, der er ingen vej udenom: Siden 1976 har hundredvis af boder forsynet besøgende med ikke bare gløgg, keramik og glaskugler, men også nepalesisk strik, legetøj fra Tjetjenien med videre – og der er altid virkelig velspillet musik.
I enhver by i december.
Podcast
Krukkeri
Man bør naturligvis læse værket itself, men man kan spare tid og tilmed få fornøjelsen af den tysktalende verdens mest prægnante dialekt, hvis man lytter til interviewet med Werner Herzog i The New Yorker Radio Hour. Her fortæller den anekdotiske og vanvittigt interessante filmskaber og forfatter om sin nye erindringsbog, Every Man for Himself and God against All. Han fortæller, at han hellere vil dø end at gå til psykolog, han fatter ikke folks besættelse med at se sig i spejlet, konfrontere det indre – han går gerne meget, meget langt for at undgå netop det. Den 81-årige Herzog er en mester i det grotesk underspillede som i dokumentaren Grizzly Man og i det absurd grandiose i spillefilmen Fitzcarraldo, og for ham giver det ikke mening at skelne mellem fiktion og dokumentarisme. Det hele er jo iscenesat, og det kan han, mener han i hvert fald selv, sagtens forsvare via sin ekstatiske tilgang til filmskabelse. Herzog er beyond krukket, han er så krukket og ikketvivlende, at det bliver befriende. Og The New Yorkers veloplagte chefredaktør, David Remnick, stiller de helt rigtige spørgsmål.
The New Yorker Radio Hour.
Streaming
Hemmelighedskammer
Ofte har jeg fortalt alle, der ville lytte, om Filmstribens geniale samling af film, dokumentarer og tv-serier af alle slags til enhver, der har et lånerkort til et bibliotek. Men jeg har endnu ikke knækket koden til DRs arkiv, Bonanza – før nu. Også den er et kup, et hemmelighedskammer af mere eller mindre klassiske DR-produktioner gennem tiden. Bonanza er faktisk vaskeægte public service. Hjemmesiden er godt nok temmelig besværlig, alt andet end brugervenlig, men er man tålmodig, så er der utrolig meget godt derinde. For nylig så jeg tv-udgaven af Henri Nathansens forestilling Indenfor murene fra 1963 – selve stykket havde premiere i 1912. Det tog lidt tid at acceptere den langsomme, altmodische diktion og at gå med på, at både Poul Reumert, Clara Pontoppidan og Kirsten Rolffes spiller roller, der er omtrent 20-25 år yngre end skuespillerne selv, men efterhånden bliver man opslugt. Og får lov at snuse til dele af kulturhistorien, af kanonen, som kan virke både støvede og utilgængelige – og mest af alt, fordi de foregår i et vidunderligt langsomt tempo. Man kan se Indenfor murene, men man kan også se alt muligt andet: Lægens bord fra 1996, Jul i Gammelby, Bamses billedbog, en anden ikonisk produktion, Rejseholdet, med mange, mange flere.
Bonanza.
Musik
Fløjteri
Jeg kan ikke fløjte, og jeg har altid haft en dybfølt aversion mod folk, der fløjter. Det er ren blær; luft, der bliver til en slags musik, og det gør godt for lige præcis ingenting. Troede jeg. For André 3000, der en del af hiphopduoen OutKast, udgav for nylig et fløjtesoloalbum, New Blue Sun, og det er fænomenalt. Fraværet af ord er ikke irriterende, men befriende. Musikken er en slags lydlandskab, numrene er lange og dreamy, men André 3000s fløjteri holder lytteren fast, sørger for, vi ikke drifter for langt afsted og begynder at tænke på indkøb eller e-Boks. André 3000 har åbenlyst lært nogle tricks af både panfløjtespillere i Guatemala og Østens gongong- og klangskåletradition. Og jeg ved ikke, hvordan det lader sig gøre, men han fløjter ikke bare smukt, det er også sjovt. Ligesom titlerne på de enkelte numre er sjove – »I Swear, I Really Wanted To Make A 'Rap' Album, But This Is Literally The Way The Wind Blew Me This Time« eller »The Slang Word P(*)ssy Rolls Off the Tongue With Far Better Ease Than The Proper Word Vagina. Do You Agree?«. Jeg vil lytte til albummet resten af dette herrens år. Og så skal jeg ellers lære at fløjte.
André 3000, New Blue Sun, Sony.
Del:
