»Monsieur.« Sådan indledes mange af de 58 fiktive breve til grev Moïse de Camondo, skrevet af Edmund de Waal. Fiktive, fordi det er en samtale, Edmund de Waal fører med den for længst afsjælede greve, mens han er i færd med at lave en udstilling, små interventioner af sit papirtynde porcelæn, i Paris i Musée Nissim de Camondo. Moïse de Camondos palæ, der begyndte som en drøm og endte som et mareridt, et mausoleum. For hans søn, Nissim, døde 24 år gammel i Første Verdenskrig, hvor han kæmpede på franskmændenes side.

En stor del af resten af slægten døde i løbet af Anden Verdenskrig i Auschwitz og Bergen-Belsen, fældet af de nazivenlige Vichy-franskmænd, der forfulgte og fordrev jøderne fra Frankrig efter årtiers vellykket integration. Det er en hård fortælling om et forgæves forsøg på at glide ind i et samfund, der tilsyneladende tager imod, men hvor der under den fine fernis lurer en ulmende antisemitisme.