Anmeldelse. Jo, den er et skrummel, men den tyrkiske nobelpristager Orhan Pamuks Pestnætter er også vor tids store pandemiroman.
Mens de venter på sultanen
Jeg har indimellem tænkt på de stakkels forfattere, som for alvor lod sig inspirere af coronapandemien. Romanskrivning er en langsommelig proces, og i det øjeblik verden åbnede sig igen, var det sidste, i hvert fald jeg havde lyst til at læse, en roman, der benyttede sig af ord som »smittespredning«, »flokimmunitet« og »karantæne«.
Til Orhan Pamuks forsvar skal det siges, at han allerede var i gang med at skrive Pestnætter, da pandemien brød ud i 2020. Måske er det ligefrem en selvstændig grund til, at bogen er så læseværdig, selvom den altså også er fyldt med de forbudte ord, for Pamuks projekt rækker ud over det spontane forsøg på at forstå det, der foregår for øjnene af os.
Del: