En ekstremt præcis behandling af kronisk forhøjet kolesterol kan være på vej.

Søndag præsenterede forskere fra den amerikanske biotechvirksomhed Verve Therapeutics de foreløbige resultater af fase 1-forsøg gennemført på ni forsøgspersoner i Storbritannien og New Zealand. Her testede forskerne virkningen af såkaldt base editing – et spirende genredigeringsværktøj, hvor gensaksen CRISPR ikke bruges til at klippe direkte i dna, men i stedet benyttes til at udskifte specifikke baser i arvematerialet.

Den eksperimentelle behandling er målrettet de godt 34 millioner mennesker verden rundt, der lider af familiær hyperkolesterolæmi, en arvelig tilstand af kronisk forhøjet LDL-kolesterol, som øger risikoen for hjertesygdom og tidlig død markant. LDL-kolesterol kendes også som »det lede kolesterol«, fordi det lettere aflejres i blodkarrene.

Med den nye behandling benyttes CRISPR kort fortalt til at deaktivere genet PCSK9: et gen, der findes i leveren og koder for et enzym, der øger optaget af LDL i blodet. Hvis man slukker for genet, mister enzymet sin funktion, og det får niveauet af LDL til at falde.

Ved at udskifte specifikke baser i arvematerialet kan den nye behandling deaktivere genet, der øger optaget af LDL-kolesterol i blodet. Grafik: Matthew Fearn
Ved at udskifte specifikke baser i arvematerialet kan den nye behandling deaktivere genet, der øger optaget af LDL-kolesterol i blodet. Grafik: Matthew Fearn Matthew Fearn/Epa-Pa/Ritzau Scanpix

Mere konkret fungerer indgrebet ved, at syntetiske baseredigerende CRISPR-molekyler sprøjtes ind i kroppen, hvor de finder vej til leveren og kaster sig over PCSK9-genet.

De ni forsøgspersoner, der alle lider af familiær hyperkolesterolæmi, modtog behandling i forskellige doser. Hos de tre, som fik den højeste mængde, faldt koncentrationen af LDL med op til 55 procent efter en måned. Forskerne forventer, at effekten er permanent.

Forsøget giver dog også anledning til bekymring. Således oplevede to af de ni medvirkende alvorlige hjerteproblemer i kølvandet på behandlingen. En fik hjertestop, som kostede ham livet. En anden overlevede et hjerteanfald.

Begge de pågældende personer led i forvejen af svær åreforkalkning, og efterfølgende konkluderede en uafhængig undersøgelse, at det dødelige hjerteslag ikke var relateret til CRISPR-behandlingen. Dog kan der være forbindelse mellem hjerteanfaldet og det medicinske indgreb, lyder det. Det skal nu undersøges nærmere.

Ikke desto mindre anbefaler den uafhængige undersøgelse, at forsøgsbehandlingen nu testes i fase 2.

Nature.com, 13. november