Villemoes’ vildfarelser

Hvad var det, der gjorde mig utilpas, da jeg læste din kommentar i avisen, Søren Villemoes?

Var det billedet fra Københavns gader fyldt med demonstranter, heraf størstedelen brune danskere, ledsaget af en nedladende overskrift, hvor disse stemples som en »bevidstløs strøm af drivtømmer«? Eller var det det faktum, at du valgte at stå og se på og lade dine spekulationer få frit spil? De eneste kilder, du citerer i artiklen, er opslag på sociale medier.

Jeg forstår godt, at du så overser nuancerne og refleksionerne, som – surprise! – også findes på venstrefløjen. På de sociale medier findes de dog sjældent. Hvorfor spurgte du ikke nogle af os demonstranter? Hvorfor spurgte du ikke, hvad tankerne bag råbet »From the river to the sea« er, i stedet for blot at antage, at vi alle må mene, at Israel skal »fjernes fra landkortet«?

Det mener jeg nemlig ikke, og jeg sympatiserer dybt med de israelske ofre for Hamas' terrorangreb. Jeg forstår i stedet kampråbet som et kald for befrielse af det palæstinensiske folk – fra Vestbredden til Gaza. Befrielse fra besættelse, undertrykkelse, vilkårlig vold og ulovlige bosættelser.

Jeg foretrækker selv kun at råbe med på »Palestine will be free«, fordi jeg netop er i tvivl om, hvorvidt danske jøder opfatter »From the river to the sea« som antisemitisk. Og det sidste, jeg ønsker, er at gøre danske jøder mere utrygge.

Jeg er endnu ikke, blandt mine meddemonstranter, stødt på den holdning, at Israel skal »fjernes fra landkortet«. Jeg så desuden flere jøder til demonstrationen, og i sidste uge skrev en række unge danske jøder et åbent brev til regeringen, som blev bedt om at tage afstand fra de israelske krigsforbrydelser. Spurgte du mon nogen danske jøder, hvordan de opfattede demonstrationen, eller var det endnu en antagelse?

Du kunne også have spurgt, om vi allesammen er enige om, at Enhedslisten har svigtet ved at kritisere Hamas. Det mener jeg nemlig ikke, og jeg er meget enig i Pelle Dragsteds beskrivelse af Hamas som en brutal islamistisk terrororganisation.

Du kunne have spurgt, om vi vidste, at det billede på Facebook, der henviste til demonstrationen, stammer fra Hamas' terrorangreb. Det vidste jeg nemlig ikke før efter demonstrationen, og jeg mener, at det var dybt uheldigt og uigennemtænkt og noget, arrangørerne burde have undskyldt for.

Men behøver jeg – for ikke at blive beskyldt for at være terrorsympatisør og antisemit – at formulere alle mine forbehold på et papskilt, når jeg demonstrerer for palæstinensiske børns ret til liv og retfærdighed?

Det gjorde mig utilpas at læse om den manglende empati og forståelse, du udviser over for »den palæstinensiske sag« (så tørt kan årtiers besættelse og undertrykkelse åbenbart beskrives). Du ligefrem latterliggør det kollektive traume med et udtryk som »drømmen om bedsteforældrenes tabte olivenlund i Haifa«.

Du skriver om en usund kollektivistisk kultur med social kontrol og indoktrinering af børn, der frarøver den palæstinensiske diaspora deres intellektuelle og kulturelle potentiale. Det gør mig utilpas, at du vælger at bruge din spalteplads på så nedladende, unuancerede og polariserende beskyldninger mod 25.000 demonstranter og en hel minoritetsgruppe i Danmark.

Hvordan bidrager du til mere forståelse og flere nuancer, og hvordan gør du læserne klogere på virkeligheden?

Du (og mange andre journalister og debattører) vælger at fokusere unødigt meget på detaljer som et facebookbillede, et kampråb, et interview og et opslag på sociale medier, mens tusindvis af børn er blevet dræbt af israelske bomber; mens volden og de ulovlige anholdelser eskalerer på Vestbredden; mens to millioner mennesker bliver tæppebombet af et militær, som er et af verdens mest magtfulde, og samtidig fratages livsnødvendigheder som vand, mad, brændstof og strøm i ugevis.

Det er blandt andet derfor, vi demonstrerer. Fordi vi bruger vores tankekraft på at identificere ulighed og uretfærdighed – og ønsker at råbe op, når vi ser det. Jeg håber, at I på Weekendavisen næste gang vil overveje, om I kan gøre mere end blot at stå på sidelinjen.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk