Det kommer muligvis som et chok for mange undervisere på universiteterne, men de studerende henslæber ikke kun de mange timer i auditorierne, fordi de vil være klogere.
De tager også lange uddannelser som eksempelvis jurist eller økonom i forventning om, at et fint eksamensbevis kan løfte dem op i samfundets hakkeorden og i sidste ende give deres børn endnu bedre betingelser for at lykkes, end de selv havde, da de var børn.
Derfor var håbet også, at den bedre adgang til gode uddannelser fra 1960erne og frem kunne være den elevator, der ville løfte flere sorte amerikanske forældre og deres børn op i samfundets øverste etager.
Siden da er deres uddannelsesniveau da også steget i en helt anden takt end de hvide amerikaneres. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Sociology.
Men selvom de sorte amerikanere overordnet haler ind på deres hvide landsmænd, har de stadig dårligere odds for at bryde igennem glasloftet til toppen af det amerikanske samfund.
De øverste etager ser ud til at fungere lidt som en si, hvor de børn, der er født af veluddannede sorte forældre, langt oftere falder igennem hullerne igen:
»Når man ser specifikt på den fjerdedel af befolkningen med de længste uddannelser i det amerikanske samfund, viser de sorte familier sig at have meget sværere end de hvide ved at fastholde deres position i toppen fra generation til generation,« siger Kristian Karlson, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forfatter til studiet.
Han ser i studiet på data fra en stor undersøgelser af 72.000 amerikanske forældre og børns uddannelse, og her ender halvdelen af børnene fra de veluddannede hvide familier også selv med at få en lang uddannelse, mens det kun gælder en tredjedel af børnene fra de veluddannede sorte familier.
Middelklasseprivilegier
Isoleret set er det godt, at de sorte amerikanere over årene er blevet mere veluddannede. Uddannelse gør os klogere og skaber værdi – både for samfundet og for dem, der tilbringer de ekstra år på skolebænken.
En del af gevinsten ved længere uddannelser handler dog om den fordel, et eksamensbevis giver i konkurrencen om de bedste job. En lang uddannelse sender et signal til arbejdsgiverne om, at man er en god kandidat til de eftertragtede stillinger, men jo flere der får en lang uddannelse, jo mindre bliver konkurrencefordelen.
I studiet ser Kristian Karlson derfor på, hvor veluddannede amerikanerne er i forhold til deres jævnaldrende. På den måde kan han afgøre, hvordan den enkeltes uddannelsesniveau stiller vedkommende i konkurrencen om de gode job:
»Uddannelse har jo en værdi i sig selv, men når vi taler om folks position i samfundet, og hvordan ens placering går i arv fra generation til generation, giver det mening at se på uddannelse lidt som et nulsumsspil,« siger Kristian Karlson.
»Det bliver særligt relevant at se på, hvor meget uddannelse folk tager sammenlignet med andre i samfundet, når vi skal kigge på forskellige befolkningsgrupper, som har forskellige muligheder for at deltage i spillet om de gode job, sådan som det eksempelvis gælder for sorte og hvide amerikanere,« forklarer Kristian Karlson.
Mange familier vil opleve, at deres børn fik uddannelser, de kun selv kunne drømme om. Men gevinsten er bare blevet langt mindre, end den var for den lille eksklusive skare, der tidligere tog en universitetsuddannelse, og i det nulsumsspil ser race stadig ud til at have en stor betydning.
I bunden er det godt nok ikke så afgørende. Børn fra de familier med mindst uddannelse tager sjældent rejsen fra bunden til toppen af hierarkiet – uanset om deres forældre er sorte eller hvide – og her er der kun få procentpoints forskel på sorte og hvides chancer for at nå toppen.
Men så snart man bevæger sig op i middelklassen, ser man, at fortidens raceskel langtfra er udvisket.
Hvis man deler børn født mellem 1960-1984 ind i fire lige store grupper på baggrund af deres forældres uddannelse, er der tydelig forskel på sorte og hvide middelklassebørns chancer for at nå den øverste gruppe.
Eksempelvis tager 28 procent af de hvide børn rejsen fra den næstøverste fjerdedel til den øverste, mens det kun gælder for 19 procent af de sorte børn.
Så selvom gabet mellem sorte og hvide overordnet bliver mindre, tyder noget på, at den hvide middelklasse ikke uden kamp opgiver sine privilegier og slår sig til tåls med en plads længere nede i hierarkiet:
»Der er ikke nogen tvivl om, at det her med at kunne give privilegier videre til sine børn er noget, der fylder helt vildt meget i mange middelklassefamilier. Vi går måske ikke og tænker på det til hverdag, hvor vi er mere optaget af det gode børneliv, men de fleste middelklasseforældre har alligevel ambitioner på deres børns vegne,« siger Kristian Karlson.
»Sådan er det i Danmark, men formodentligt endnu mere i USA, fordi der er langt mere på spil for de amerikanske familier. Afkastet af at tage en lang universitetsuddannelse er simpelthen så meget større for deres børn.«
Devalueret eksamensbevis
Hvorfor har de veluddannede sorte familier så meget sværere ved at give deres egen position i samfundet videre til næste generation? Kristian Karlson kan ikke direkte give nogen forklaring baseret på de data, han undersøger i studiet, men selv når man kigger på familier med lige lange uddannelser, lader der til at være forskelle på sorte og hvides betingelser.
»Man ved, at sorte familier generelt har færre økonomiske midler, uanset hvor i uddannelseshierarkiet man ser. Så selv hvis man ser specifikt på familier, der ligger i den øvre middelklasse, vil sorte husstande typisk have meget færre ressourcer end hvide,« siger Kristian Karlson.
Han peger også på, at der er forskning, der viser, at højtuddannede sorte forældre får flere børn og oftere bliver skilt.
»Derfor er deres børn også mere tilbøjelige til at vokse op i husstande med kun en voksen. Det er dyrt at uddanne sig i USA, selv på de offentlige universiteter, og hvis der er flere søskende og kun en forælder til at betale, kan det være, at der kun er råd til at sende nogle af sine børn på universitetet, selvom man selv har en lang uddannelse,« siger Kristian Karlson.
Men Kristian Karlsons resultater antyder også, at lige muligheder i livet ikke kun afhænger af lige adgang til uddannelse:
»Man har jo faktisk været rimeligt god til at skabe social mobilitet i uddannelse i USA. Der findes eksempelvis mange stipendier, der giver dygtige sorte unge rigtig gode muligheder for at komme langt i det amerikanske uddannelsessystem,« forklarer Kristian Karlson.
Problemet er, at de sorte amerikanere har sværere ved at omsætte deres lange uddannelse til et godt job med en høj løn. Det viser en række amerikanske studier.
Måske skyldes det diskrimination, men ifølge Kristian Karlson er evidensen for det langtfra entydig:
»Det behøver ikke nødvendigvis skyldes, at de sorte bliver fravalgt til de gode stillinger, men kan også være et resultat af, at de simpelthen søger nogle andre job i nogle andre områder, hvor de ikke kan veksle deres uddannelse til en lige så høj løn,« siger Kristian Karlson.
