Skygge. Der var så mange følelser til Jakob Ellemann-Jensens afskedspressemøde, at ingen rigtig forstod, hvad der foregik.
Følelsernes politik
Medarbejdere fra Venstre dukker frem fra Christiansborg-kontorerne med gule nøglekort om halsen og stiller sig tavse i en klump bagest i lokalet. Der er helt stille på gangene, paternosteren er ude af drift, en rengøringsvogn står efterladt i et hjørne, mens den danske verdenspresse venter på Jakob Ellemann-Jensen. Man burde jo nærmest afsynge en salme, tænker jeg, måske »Sorrig og glæde de vandre til hobe«, men så ankommer de: Jakob, Stephanie og Troels, som alle kalder dem i dag. De stiller sig ved tre hvide klapborde med hvert sit glas vand, og Jakob ser ud over de knap 100 mennesker i lokalet.
»Hold da op.«
Del:
