Folk vender tilbage fra efterårsferien og har glade øjne. Hvad har de lavet i deres ferie? En har været hjemme, fordi den nys overståede 100-års stormflod gjorde det svært at slå græs i sommerhuset. En anden har sat lejligheden i stand, en tredje besøgte slægten i Aalborg. Jeg ser på mine kolleger, jeg ser på mig selv.

 Sidst jeg var på eventyr, var alt tilrettelagt med hoteller og restauranter booket på forhånd, det hele foregik inden for Europas grænser, og de fleste byer genbesøgte jeg. Alt forløb efter planen. Herlig tur på alle måder, men det føles alligevel som et tegn, at der i disse dage udkommer en stor billedrig bog betitlet De eventyrlige kvinder