Allerede på de første sider af Efterslæb indfinder sig den stille hjertesmerte, som resten af bogen excellerer i. I et tilbageblik til en barndom i den lille færøske by Vestmanna siger en mor følgende til sin søn: »'Du vil finde et andet hjem en dag, min snut, langt væk fra os; du vil vokse og blive højere end mig – og du skal lære at navigere rundt i det her liv, helt på egen hånd. Du vil møde mennesker, du ikke vidste fandtes, og de vil overraske dig, hærde dig og skuffe dig eller omvendt gøre dig blød og kalde på din medfølelse; nogle vil komme til at holde af dig, og du vil komme til at holde af dem; nogle vil såre dig, ligesom du vil komme til at såre dem. Og hvem ved, måske vil du endda være så heldig at føle lykke af og til.'«

I næste kapitel møder vi så jegfortælleren som voksen, da han er ved at flytte ind på et lille værelse hos en taxachauffør og hans spilafhængige kæreste, der ikke kan blive enige om meget andet end deres tilslutning til Dansk Folkeparti, i en lejlighed i Høje Gladsaxe.