Terrortruslen mod Vesten risikerer at øges den kommende tid.
Sådan lyder vurderingen efter den seneste tids begivenheder, blandt andet krigen mellem Israel og Hamas, de gentagne koranafbrændinger i Danmark og Sverige og senest skudangrebet mandag aften mod svenske fodboldfans i Belgien. Ifølge terrorforsker Tore Refslund Hamming kan der blive tale om en perfekt storm, der vil give islamiske terrorister nyt momentum.
»Jeg frygter da, at dette kun er begyndelsen,« siger han.
»Der er ikke noget, der mobiliserer bedre end en konflikt med Israel, og de billeder, der kommer ud fra Gaza, kan radikalisere folk, der ellers ikke er specielt radikale. Vi har et politisk klima, der er vanvittigt anspændt, og mange faktorer, der kan radikalisere og mobilisere den muslimske verden lige nu.«
Tore Refslund Hamming er Senior Fellow ved International Centre for the Study of Radicalisation på King’s College i London og indehaver af konsulentfirmaet Refslund Analytics. Han gætter på, at kommende terrorangreb ikke nødvendigvis vil være planlagte, koordinerede aktioner som angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i 2015. Han forventer snarere lavpraktiske enmandsaktioner som i Belgien, hvor gerningsmanden ikke er del af en terrorcelle.
»Jeg tror mere på angreb, hvor én person tager en bil eller en kniv,« siger han.
Tore Refslund Hamming peger desuden på, at selv enmandsaktionerne har stor effekt. I Frankrig blev en lærer for nylig dræbt af en gerningsmand, der råbte »Allahu akbar«. Inden for få dage har bombetrusler ført til evakueringer af seks franske lufthavne samt Versailles-slottet og Louvre-museet.
Radikalisering
Dermed kan regeringerne i Vesten igen stå over for en ny runde af islamisk terrorisme, som for alvor begyndte 11. september i 2001.
Til forskel fra 1970erne og 1980ernes palæstinensiske terrorangreb, der udsprang af en politisk, marxistisk og panarabisk kamp, er islamistisk terror langt sværere for vestlige regeringer at orientere sig i. Islamistiske terrorister stiller sjældent konkrete krav som for eksempel løsladelse af fængslede kampfæller, og islamister ønsker heller ikke at overleve, som det skete under adskillige palæstinensiske flykapringer i 1970erne.
Ifølge den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan, Sveriges forsvarsakademi, skal terrorismen betragtes som en langsigtet strategi for, hvordan islamister fører krig. Ikke ved at erobre jord, som for eksempel Islamisk Stat, men ved at fremkalde polariserende processer i et samfund, som kan skabe stadig flere tilhængere.
»Målet med terrorisme er at få regeringerne til at overreagere og blive så undertrykkende, at det bliver nemmere at mobilisere støtte blandt muslimer. Terroristerne vil underminere et lands sikkerhed for at udstille, at regeringen er svag og ude af stand til at besvare terroren. Israel har for eksempel overhånden, men Hamas prøver at lokke dem ind i Gaza, så den folkelige opinion vil mobilisere folk imod Israel. Det er en strategi, der radikaliserer de muslimer, der ellers ikke var radikale,« siger han.
Magnus Ranstorp tvivler på, at de enkelte terrorister tænker de tanker, men mener, at de føler sig som en kæde af martyrer. Deres fordel er, at de i modsætning til ofrene er ligeglade med konsekvenserne.
»ISIS, Hamas og al-Qaeda er religiøse organisationer, der hviler på forestillingen om dommedag. De skelner mellem det jordiske liv, dunya, og Allahs belønning. De siger, at vi i Vesten elsker livet og frygter døden, men at de elsker døden. Det jordiske liv er lige meget, og så er de også kollektivister. I vores samfund betyder individets rettigheder alt, men i deres samfund betyder religiøse normer og kollektivet alt. Du er ikke vigtig som person, men som del af et kollektiv.«
Ifølge Magnus Ranstorp har gerningsmanden, der skød de svenske fodboldfans, næppe heller haft et konkret mål i tankerne ud over at hævne sin religion, som han sagde på en video efter angrebet.
»Angrebet skyldes formentlig to faktorer de seneste år, som har skabt én narrativ, nemlig at Sverige er i krig med islam,« siger han og henviser til, at Sverige sidste år blev ramt af en global fake news-kampagne.
Her beskyldte svenske muslimer myndighederne for at tvangsfjerne muslimske børn og placere dem i svenske familier, hvor de blev givet svinekød og overladt til pædofile. Desinformationen blev spredt til indflydelsesrige islamister i Mellemøsten og havnede til sidst som samtaleemner på store kanaler som al-Jazeera og al-Arabiya.
Derudover spiller koranafbrændingerne i Sverige formentlig en rolle.
En fejl
Angrebet i Belgien har fået flere kritikere til at håbe, at regeringen vil genoverveje sit forslag til koranloven. Blandt andre Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, der mener, at angrebet udstiller, at en koranlov ikke vil føre til »social fred«.
Magnus Ranstorp forudser derimod, at angrebet ikke vil få regeringen til at bremse op, men tværtimod til at træde på speederen for at forbyde skænding af Koranen og andre religiøse genstande.
»Jeg er bekymret for, at den danske regering vil bruge det her angreb til at accelerere processen med forbuddet. De kan sige, at Sverige blev angrebet, fordi vi ikke har vedtaget et forbud, men det vil Danmark,« siger han.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen koblede selv angrebet sammen med lovforslaget, da han blev spurgt, hvorvidt han var bekymret for angreb på dansk jord.
»Jeg skal ikke gisne om, hvad motivet for den her frygtelige forbrydelse har været. Men vi tager situationen omkring koranafbrændinger meget alvorligt fra den danske regerings side. Det er også derfor, vi fremsætter lovgivning med henblik på at imødegå det. Det er en skændig handling, der udelukkende udføres for at provokere, for at skabe splid og for at skabe had,« sagde han til DR, dagen efter at gerningsmanden dræbte de to svenskere.
Ifølge Magnus Ranstorp er det dog en fejl af regeringen, hvis den tror, at et forbud vil frede Danmark imod et terrorangreb.
»Det kan måske sænke truslen en smule, men det vil ikke gøre Danmark immun over for terror. Det bedste er at gøre, som Danmark gjorde indtil for nylig, nemlig at stå op for sine egne værdier,« siger han.
– Danmark blev udsat for et terrorangreb i 2015, selvom regeringen på det tidspunkt stod fast. Hvad hjælper det så?
»Danmark flytter sig nu, så OIC (Den Islamiske Samarbejdsorganisation, red.) vil gøre det til en stor sejr. I burde være stolte over, at I var resolutte. I Frankrig står de også fast og siger: Vi har vores værdier, vi har vores sekulære love.«
– Frankrig har været hårdt ramt af terror. Hvad har det hjulpet dem at stå fast?
»Man skal ikke bøje sig for terrorister, man skal gå efter dem. Vi har brug for et vestligt kollektiv, der står sammen, for vi kan ikke forhandle os ud af terrortruslen. Det er lige, hvad OIC vil have, når Danmark går endnu videre end sin oprindelige blasfemilov, så min appel til den danske regering er at tænke sig godt om. I kan lovgive alt, I vil, men man kan ikke beskytte sig imod terror. Man er i risiko, uanset om man lovgiver eller ej.«
Tore Refslund Hamming er mere optimistisk og mener, at koranloven vil kunne afværge en del af terrortruslen.
»Danmark er stadig så upopulær, at vi vil være et legitimt mål, også fordi statsministeren eksplicit støtter Israel nu. Vi har muhammedkrisen og koranafbrændingerne i bagagen, men når der ikke længere er gentagne koranafbrændinger, vil Danmark ikke stå lige så præsent som en provokatør imod islam som Sverige. På kort sigt tror jeg ikke, at koranloven vil få betydning, men på lang sigt,« siger han.
