Forandring. VM-finalen i 2030 kan blive den sidste fodboldkamp med hovedstød, hvis en ny organisation får sin vilje. Tidligere i år fik spillerne forbud mod at heade til en turnering i Schweiz. Frygten for demens er på vej til at ændre fodbolden.
Uden hænder, uden hoveder
62-årige Hans Køhlert har spillet fodbold, siden han var seks år gammel. Han er en slider på midtbanen, og ligesom millioner af andre i sporten har han instinktivt brugt hovedet som slagredskab, når han ikke kunne nå bolden med foden. Til træning og kamp. År efter år. Det gjorde han også i maj 2023 på FIFAs baner i schweiziske Zürich, da der blev afholdt Super Masters Football World Cup – de uofficielle verdensmesterskaber for spillere over 60 år. Køhlert spillede på det danske landshold.
I den første kamp skød en ungarsk spiller på mål, og Køhlert headede den sikkert væk. Ren rutine. Men så skete der noget, han aldrig havde prøvet før i sin 56 år lange karriere.
Del:



