Chiliens neon

Min tarveligste indvending imod Du er min arv, Sidsel Ana Welden Gajardos indædte, sirlige opfølger til den energisk talentfulde debutroman I det hvileløse, 2021, er manglen på den kritiske humor eller bare humør, der mærkbart var til stede i debuten og tillige var en godartet faktor i de neo-antipsykiatriske projekter, hun har udført i samarbejde med kollegaen Anna Rieder, først og fremmest de Bukdahls Bet-præmierede pjecer til og ikke fra behandlere.

Det er en tarvelig indvending, fordi stoffet i bogen ikke kan være mindre muntert: Med udgangspunkt i sin fra Pinochet flygtede chilenske fars død fortæller jegfortælleren inderligt, set nemlig med både barnets og den unge piges blik, om farens traumatiske oplevelser som modstander af militærdiktaturet: tilfangetagelse, tortur, flugt, et stadig mere plaget og invaliderende flygtningeliv. Men hun fortæller også yderligt – digtende på, hvad hun har fået fortalt om oplevelserne dengang for 50 år siden i Chile.