Hvad frygter vortesvin, giraffer og vandbøfler mest? Det intuitive svar er glubske løver, men i virkeligheden er det lyden af mennesker i samtale. I et nyt studie har biologer under ledelse af canadiske Western University undersøgt, hvordan og hvorvidt 19 forskellige pattedyr fra antiloper til elefanter på skovsavannen i Kruger Nationalpark i Sydafrika reagerer på forskellige faretruende lyde.

I kontrollerede forsøg afspillede forskerne lydoptagelser af henholdsvis knurrende løver, jagende hunde og geværskud samt mennesker i dialog. Optagelser af kvidrende fugle fungerede som ikkeskræmmende kontrollyde.

Samtalerne mellem mennesker var klip fra radio og tv og foregik på de fire mest udbredte sprog i regionen: tsonga, nordlig sotho, engelsk og afrikaans. Optagelserne af hundegøen og skydevåben skulle repræsentere lyde forbundet med mennesker på jagt, mens løvelydene oplagt skulle signalere tilstedeværelsen af pattedyrenes naturlige hovedfjende.

Optagelserne strømmede ud fra højttalere, der blev placeret nær vandhuller, hvor dyrene færdedes.

Vil man skræmme en giraf, er menneskesnak mere effektivt end løvebrøl.
Vil man skræmme en giraf, er menneskesnak mere effektivt end løvebrøl. Thomas Mukoya/Reuters/Ritzau Scanpix

Studiet viser, at det hverken er sultne løver, jagende hunde eller skarpe skud, der skræmmer pattedyrene mest, men derimod den konkrete lyd af mennesker. Således var dyrene i undersøgelsen mere end dobbelt så tilbøjelige til at stikke af fra et område, hvis de hørte menneskesnak, sammenlignet med de øvrige lyde.

Forskerne vil nu undersøge, om lydoptagelser af mennesker kan bruges som et værktøj til at skræmme blandt andet truede næsehorn fra at færdes i særligt risikofyldte områder med mange krybskytter.

Current Biology, 5. oktober